Hvad betyder narrativ?
Hvad betyder narrativer?
Ordet narrativ refererer til en fortælling eller en beskrivelse af begivenheder, ofte præsenteret i form af en historie – altså et såkaldt narrativ. Ofte bruges begrebet ‘narrativer’ til at beskrive den måde, hvorpå en person eller en gruppe opfatter og fortæller historier om deres eget liv, begivenheder eller oplevelser.
Hvad er et narrativ?
Et narrativ er en fortælling. Ordet bruges ofte til at beskrive eller illustrere en række begivenheder, karakterer eller idéer og tjener ofte til at formidle en bestemt betydning eller et særligt budskab. Det kan også referere til den overordnede struktur eller ordning af en historie.
Hvad er narrativ tilgang?
Narrativ tilgang er en tilgang inden for forskellige fagområder såsom pædagogik, ledelse, litteratur, coaching, og ikke mindst psykologi og terapi.
Fælles for den narrative tilgang er et fokus på at udvikle flere historier end den dominerende. Dette omfatter undersøgelser af, hvordan historier skabes, fortælles, og fortolkes, samt hvordan de påvirker vores forståelse af os selv, vores relationer og verden omkring os.
Fra et narrativt perspektiv vil det sige, at de alle forstår og skaber mening i det, de står i, gennem de fortællinger, der skabes om dem, og at de fortællinger får betydning for, hvordan de forstår sig selv og hinanden.
Hvad har det af betydning, at vi siger, vi arbejder med narrativer?
På DISPUK har vi siden 2007 haft narrativ teori og praksis som vores faglige fundament. Det betyder ikke, at vi ikke også lader os inspirere af andre ideer og praksisser, men i vores eget arbejde og på vores uddannelser ligger narrativ praksis som det grundlag, vi tager udgangspunkt i. Så når vi bliver spurgt, hvordan vi arbejder, lyder svaret: Vi arbejder narrativt.
DISPUKS narrative grunduddannelse
Når vi skal beskrive, hvad vi mener med, at vi arbejder ud fra et narrativt perspektiv, er der flere veje at gå. Læs om tre tilgange til det narrative perspektiv her.
Fælles for alle vores uddannelser er, at de hviler på et narrativt fundament. For grundlaget i den narrative terapi er alment – når vi siger, at mennesker er meningsskabende væsener, gælder det ikke kun mennesker, der opsøger terapi, men også ledere, medarbejdere, coaches og coachede, supervisorer og supervisanter.
Hvad er narrativ pædagogik?
Narrativ pædagogik er en pædagogisk metode, der kan styrke børnenes egne fortællinger om, hvad der er vigtigt for dem i deres hverdag. Hensigten er at hjælpe børnene til at skabe så stærke og nuancerede fortællinger om sig selv og hinanden som muligt.
Den narrative pædagogik sætter fokus på, hvordan sprog og hverdagsfortællinger har betydning for, hvordan vi selv og andre opfatter en situation.
Hvad er en narrativ analyse?
Den narrative analysetilgang kan tillægge sig en socialkonstruktivistisk tilgang, der går ud på, at vores opfattelse af virkeligheden er skabt og konstrueret af os selv gennem egne fortællinger eller såkaldte narrativer. Narrativerne er for fortælleren dynamiske størrelser, der ændrer sig i relation til vores samspil og fortolkning af verden.
Hvad er narrativ analyse i faget dansk?
Uanset om fortællinger findes i klassiske myter, fabler eller moderne romaner og film, så spiller narrativer en vigtig rolle. I den narrative tekstanalyse analyseres, afkodes og tydeliggøres kernen i historiefortællingen. Narrativ analyse har til formål at klargøre de underliggende temaer, mønstre og samfundsmæssige implikationer, der er indlejret i de forskellige narrativer.
Hvad er narrativ psykologi?
De narrative praksisser, vi trækker på i DISPUK, er blevet udviklet i terapeutiske sammenhænge.
Helt kort kan man sige om narrativ psykologi, at det ikke bare er gener, processer i hjernen eller det miljø, man er opvokset i, der former hvem vi bliver til. Hvad der fortælles og måden det fortælles på får stor betydning for, hvordan vi kommer til at tænke, føle og handle. Derfor har narrativ psykologi og terapi fokus på at overvinde dominerende og problematiske fortællinger i menneskers liv for at styrke menneskers selvfortællinger, fornemmelse af sig selv og handlekraft.
Hvad er narrativ teori?
Vi kan også beskrive narrativ praksis ved at fokusere på det teoretiske fundament, der henvises til med ordet ‘narrativ’. Med det narrative perspektiv, går vi ud fra, at mennesker skaber mening i deres liv og tilværelse gennem historier – de narrativer – der fortælles om dem.
Narrativ praksis henviser derfor til praksisser, der har blik for de historier, der bidrager til at skabe mening i vores liv. Det narrative perspektiv inviterer os for det første til at få øje på de historier, der fx. fortælles om et menneske og på den måde bidrager til at skabe mening om hendes identitet: Hvem hun er, hvad hun kan og ikke kan. Men da ingen historie kan rumme hele det levede livs kompleksitet, kaster vi i narrativ praksis et kritisk blik på de historier, der former vores liv, for derigennem at kunne få øje på og udvikle alternative historier, der gør os i stand til at være i livet på måder, der er i overensstemmelse med hvad vi foretrækker.
Hvordan stammer den narrative tilgang fra?
Den narrative tilgang tager afsæt i en række terapeutiske praksisser som Michael White fra Australien og David Epston fra New Zealand udviklede i et kreativt samarbejde, der startede helt tilbage i slut 70’erne, og som de henad vejen begyndte at kalde ”narrativ terapi”. Narrativ terapi blev for alvor kendt i bredere kredse, da White og Epston introducerede de såkaldt eksternaliserende samtaler som en tilgang til problemer. Denne tilgang insisterer på, at det aldrig er personen, der er problemet – det er altid problemet, der er problemet. Deres udviklingsarbejde fortsatte og blev til en række praksisser – eksternalisering, genforfattende samtaler, bevidning og meget mere – som vi i dag samlet henviser til som narrativ terapi, og som danner grundlag på vores uddannelser.