Af Martin NeversKære gamle og kommende venner af DISPUK. Vi – Henriette, Lasse og jeg – har nu været i gang i et års tid efter at have overtaget roret fra Allan og Anette, og det er måske et passende tidspunkt at skue frem i tiden og pege på retninger eller bevægelser, vi er i gang med at gøre i DISPUK.
Det, synes vi, er så spændende at beskæftige os med, at vi har helliget et helt seminar til det d. 12 september. Mere om det i slutningen af denne tekst. Modsvar på individualisering Jeg har lige været i biografen og se den nye Avatar film. Hos Na’vierne, som er den stamme, der er omdrejningspunktet for filmen, har man en særlig hilsen.
”Jeg ser dig”, siger de til hinanden. I denne lille hilsen ligger der både en bekræftelse af det andet menneske på dets egne præmisser og en tilkendegivelse af, at du er en af os. Jeg blev meget rørt over at se Na’vierne hilse på hinanden på den måde, måske fordi jeg genkender det som et billede på den ånd, jeg oplever i narrativ praksis. Det er ikke nok at udvikle praksisser, hvor folk slipper af med deres problemer, hvis ikke praksissen bidrager til kærlige og fællesskabende liv. Narrativ praksis har historisk set udviklet sig med stor inspiration fra Foucault, og med et blik på kulturelle magtpraksisser og de effekter de har i menneskers liv. Vi har med inspiration fra blandt andet Michael White leveret bud på, hvordan man kan hjælpe mennesker med at forholde sig til kulturen og dens effekter og leve mere foretrukne liv baseret på mere foretrukne fortællinger om, hvordan livet kan leves. Et vigtigt perspektiv, som vi fortsat er meget optagede af. Det er også et perspektiv, der har brug for at tage afstand til de magtpraksisser, vi ser i kulturen, der har skadelige effekter på menneskers liv. Der er brug for dette kritiske blik på en individualiserende kultur, hvor det er den enkeltes opgave at få et lykkeligt liv. Hvad et lykkeligt liv så end er for noget? Michael White udviklede bevidning som et modsvar mod denne individualisering. Det er vores håb, og heldigvis også det vi hører fra mange af vores kursister og studerende, at DISPUK har bidraget til, at man har kunne føle sig mindre alene. Men en effekt af det fællesskab, som skabes som modreaktion på en individualiserende kultur kan være, at dem, der tænker anderledes eller som ikke er med i modbevægelsen, oplever sig ekskluderet. Det kan skabe afstand mellem folk, som paradoksalt nok er det modsatte af det, som vi ønsker. Os og dem
Mekanismen af ”os, der er de gode og de andre, som ikke har fanget storheden i det, vi tænker og siger”, blev måske tydelig under corona-epidemien, som vi jo nu kan omtale i datid. Her blev der skabt store kløfter imellem dem, der tænkte rigtigt og dem, der tænkte forkert, og hvor alle var enige om, at de selv tænkte rigtigt. Men vi ser det også mange andre steder i kulturen. I MeToo-debatten, i klimadebatten og i kønsdebatten for blot at nævne nogle. Ud af kampenHvad kan vi så gøre for at håndtere de polariserende kræfter i vores kultur? Det er noget af det, vi er optagede af og i gang med at udforske. Hvad kan vi gøre for at fremme, at mennesker kommer tættere på hinanden? Og hvordan undgår vi, at de fællesskaber, vi træder ind i, mest kommer til at handle om fællesskaber imod nogen? Michael White introducerede et eksternaliserende sprog. Et sprog som gør det muligt ikke at identificere nogen som et problem, men i højere grad tale om noget af det, som spænder ben for, at vi kan leve mere foretrukne liv. Hvordan kan vi bruge dette sprog til at skabe sammenhænge, hvor vi i fællesskab kan håndtere de udfordringer vi står med, hvad enten det er i skolerne, i psykiatrien, i terapien eller som leder i det daglige. DISPUK-seminar 2023Vores håb for 2023 er, at det bliver fællesskabernes år. Den 12. september afholder vi som tidligere bebudet et DISPUK-seminar, som vi håber kan blive et sted, hvor mennesker kan komme tættere på hinanden og finde fælles inspiration. Et seminar, hvor vi har bedre tid til se på, hvor narrativ praksis er på vej hen med afsæt i det, vi er rundet af. Vi har planlagt et potpourri af idéer, vi er optagede af, med mennesker vi finder inspiration hos og som forhåbentligt kan være med til at bevæge os. Udover plenum-oplæggene på seminaret vil der være fire spor af workshops som særligt fokuserer på børn/unge og skole, terapi, psykiatri og ledelse. Disse er valgt for at tage fat i fire af de aspekter, vi arbejdet meget med på vores kurser og uddannelser, og fra hvert deres sted at se på, hvor vi er på vej hen. 
Vi er selv ret begejstrede for programmet, som vi håber, at I vil læse, og så håber vi, at det bliver et arrangement, som både kan samle gamle venner af huset og nye interesserede i en fællesskabende dag. Vi har forsøgt at holde prisen nede i håb om, at man får lyst til at tage en ven, sin gamle læsegruppe eller måske endnu bedre én, der tænker helt anderledes end én selv med. Vi håber at det bliver stort, men ikke større end, at vi kan være i vores egne lokaler i Snekkersten, så vi har kun ca. 100 pladser. Måske bliver der rift om dem, så skynd dig at melde dig til… Hvis ikke vi ses til DISPUK-seminaret, så håber vi at vi ses i andre fællesskaber i løbet af året, og ønsker alle et godt fællesskabende år. | 
