På disse 4 opfølgningsdage, der fordelt ud over året, er der mulighed for at genbesøge narrative idéer og praksisser, man allerede har mødt, udveksle erfaringer med at omsætte dem i praksis i forskellige felter samt at blive præsenteret for nye idéer og måder at omsætte de kendte ideer på – og på den måde holde narrative idéer i live i sin praksis.

Gennem årene har vi haft stadig flere kursister, der efter at have gjort deres DISPUK-uddannelse færdig, har efterspurgt en mulighed for at holde de narrative idéer i live i deres tænkning og praksis. En del har også nævnt, at det ville være spændende at arbejde mere med, hvordan narrative idéer kan omsættes i arbejdet med grupper.

Derfor har vi oprettet disse 4 opfølgningsdage, der fordelt ud over året er tilrettelagt, så der både bliver mulighed for at genbesøge narrative idéer og praksisser, man allerede har mødt, udveksle erfaringer med at omsætte dem i praksis i forskellige felter samt at blive præsenteret for nye idéer og måder at omsætte de kendte ideer på – og på den måde holde narrative idéer i live i sin praksis.

Dagene tilrettelægges, så der er en god balance mellem genbesøg og ny inspiration. Og på et par af dagene, vil der være særligt fokus på at arbejde narrativt med grupper.

Formål
Der er flere formål med opfølgningsdagene.

  • Det første er at bidrage til at holde liv i de idéer, man i sin tid tog med sig fra sin narrative uddannelse. Mange kender fornemmelsen af at gå fra en uddannelse med en masse ny inspiration, men også at det kan være svært at holde idéerne i live i en praksis, hvor man kan være lidt alene om dem. Og hvor tid, arbejdsmængde og gæng praksis let kan presse i andre retninger. Her er chancen for at genbesøge og få genopfrisket idéerne – og gøre det sammen med andre, der også er optaget af det narrative for på den måde få fornyet inspiration.

  • Det næste er at bidrage til at skabe netværk. Ved at samle mennesker, der alle har en narrativ uddannelse og alle er interesseret i at holde den i live, håber vi også at øge og støtte muligheden for at skabe netværk, hvor deltagerne kan være til gensidig inspiration for hinanden. Både ved at have løbende kontakt med andre, der også er i gang – og ved at høre og lade sig inspirere af de måder andre er i gang med at tænke narrativt i deres praksis.

  • Endelig vil dagene også rumme nye emner, begreber og praksisser og på den måde være en lejlighed til løbende også at bevæge sig lidt videre med narrative idéer og praksis.

Målgruppe
Dagene retter sig mod alle, der har gennemført DISPUKs konsulent-, pædagogisk ledelse-, supervisor- samt coaching og vejledningsuddannelser eller har gennemført andre 12-dagesuddannelser på DISPUK. Man er velkommen til at tilmelde sig flere fra en tidligere læsegruppe – og man er også velkommen til at komme alene.

Undervisningsform
Undervisningsformen bliver, som vi kender den fra DISPUK – en blanding af oplæg, øvelser og interviews, hvor deltagernes egne erfaringer bringes i spil.

Forløb
Forløbet består af 4 dage fordelt ud over 2023. Der er ikke studiegrupper (medmindre nogle deltagere ønsker det), men vi deler små opgaver ud, som kan arbejdes med alene eller parvis – fx over Zoom. Vi opfordrer til at tage egne problemstillinger, processer og opgaver med ind i undervisningsrummet, så vi sammen kan kigge på dem med narrative briller.

Ofte stillede spørgsmål

Afmelding af efteruddannelser og kurser sker i henhold til følgende betingelser:

For efteruddannelser:
Ved afmelding inden sidste tilmeldingsfrist opkræves 0%
Ved afmelding efter sidste tilmeldingsfrist og inden uddannelsesstart opkræves 50%
Ved afmelding efter uddannelsesstart opkræves 100%

Ved flerårige efteruddannelsesforløb, hæfter man kun økonomisk for et uddannelsesår ad gangen. Et eventuelt afbud til fortsættelse på en efteruddannelse, skal være DISPUK i hænde senest 3 mdr. inden næste uddannelsesårs opstart.

For workshops og kortere kurser:
Ved afmelding inden tilmeldingsfrist opkræves 0%
Ved afmelding efter sidste tilmeldingsfrist opkræves 100%

NB. Man har altid 14 dages fortrydelsesret fra den dag man tilmelder sig. Dette gælder også ved tilmelding efter sidste tilmeldingsfrist.

Nej. Man skal ikke betale ved tilmelding. Der fremsendes faktura efter sidste tilmeldingsfrist (medmindre andet er angivet i kursusbeskrivelsen).

Parkering i Snekkersten

Der er parkeringsmuligheder på begge adresser og på vejen.

Da Snekkersten Stationsvej er en smal vej, hvor der indimellem kører store lastbiler, må vi henstille til, at man kun parkerer på den side, der vender mod nord. Ellers er der parkeringspladser på Snekkersten Station 3 min. fra DISPUK. Parkering på Parallelvej frabedes, da der ellers ikke er plads til vejens beboere.

Download pdf med kort og symboler – klik her

Parkering i Århus 

Ved Restaurant NorR (Marselisborg havn) er der parkering lige uden for halvøen, hvor Restaurant NorR ligger. Hvis der er mangel på ledige pladser der, er der altid pladser på den store grusplads før svinget.

Der kan parkeres på havnens pladser. Blot skal man huske at registrere sin nummerplade på en Ipad i baren hos  Restaurant NorR, senest 2 timer efter man har parkeret. Parkering gælder frem til kl. 23.59 samme dag

Nej, men vi har her fremhævet nogle af de steder, vi særligt kan anbefale i nærheden af vores undervisningssted i hhv. Snekkersten og Århus.

Ja, på alle vores kurser og uddannelser er der inkluderet morgenmad, frokostbuffet og eftermiddagskaffe/kage.

Vores frokostbuffet er grøn med fokus på årstidens grøntsager. Det er derfor muligt at spise sig mæt, selvom man ikke spiser dagens kødret. Der bruges æg og animalske mejeriprodukter i vores køkken, så det er ikke muligt at spise vegansk. Kontakt kontoret ved eventuelle spørgsmål på dispuk@dispuk.dk

Har du fødevareallergener, så kontakt kontoret for at gøre os opmærksom på det. Aftal også gerne nærmere med køkkenpersonalet, når du møder ind på undervisningsstedet.

4 enkeltdage

12.000 inkl. moms kr.

14. apr 2023 Snekkersten

Datoer

Nedenfor kan du se relevante datoer og andre detaljer for kurset.

14. apr 2023 Snekkersten Tilmeld

DETALJER

Snekkersten - 23-902

23-902

14. apr 2023

1. feb 2023

4 dage

12.000 inkl. moms kr.

Eva Kragh

Min. 10 - maks. 24 deltagere

14. apr 2023

7. jun 2023

15. sep 2023

6. nov 2023

Senkkersten Stationsvej 13 3070 Snekkersten

Tilmeld

Har du spørgsmål til kurset?

Kontakt

Joan Bruun Andersen

Kursussekretær

andersen@dispuk.dk

4922 5161

Send mail

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev for at få de seneste nyheder, opdateringer og specialtilbud leveret direkte i din indbakke.