Tag en 1-årig efteruddannelse i narrativ traumebehandling og få en teoretisk, etisk og metodisk forståelse af traumer, deres effekter og deres heling.
Traumer opstår som konsekvens af meningsløse, chokerende eller nedbrydende hændelser. Traumer afskærer et menneskes adgang til sig selv og til frit at kunne tænke og mærke. Narrativt traumearbejde handler om genetableringen af en persons fornemmelse af sig selv og andre, og om opløsning af de negative fortællinger, som traumerne har ført med sig. Deltagerne på efteruddannelsen introduceres til sammenhæng mellem traumearbejde, udviklingspsykologi og hukommelsesteori samt, hvorledes udvikling af en indre kropslig eller mærket fornemmelse er nødvendig for trivsel og handlekraft.
Formål
Formålet med efteruddannelsen er:
- at deltagerne opnår grundlæggende teoretiske, metodiske og etiske færdigheder i narrativ traumebehandling samt tilegner sig disse grundprincipper gennem træning og eksemplificering i praksis
- at deltagerne får anvendelige metoder og teorier, som umiddelbart kan anvendes i deltagernes eget arbejde med personer ramt af traumer samt mulighed for
- at kunne arbejde med oplevelser i deltagernes eget liv gennem øvelser på uddannelsen.
Målgruppe
Efteruddannelsen er for alle, som arbejder med personer ramt af større eller mindre traumer, og som er interesseret i at inddrage narrative perspektiver i deres arbejde.
Uddannelsen kan give merit for grunduddannelsen i DISPUKs 3-årige terapeutuddannelse og 5-årige psykoterapeutuddannelse. Dette kræver deltagelse i 4-dags kursus i narrative samtaler (eller tilsvarende) og aflevering og godkendelse af en 10 siders grunduddannelsesopgave, hvorefter man kan starte på terapeutuddannelsens 2. år.
Undervisningsform
Metodisk bliver deltagerne undervist og trænet i grundlæggende narrative samtale-færdigheder med fokus på arbejdet med traumatiske oplevelser.
Undervisningsformen på efteruddannelsen vil bestå af grundige, gennemarbejdede teoretiske og metodiske oplæg, live- og videodemonstration af narrativt traumearbejde, metodisk træning af den narrative praksis relateret til traumer, drøftelser af konkrete sager og problemstillinger samt brug af skriftlige refleksioner og breve.
Forløb
Uddannelsen består af 12 undervisningsdage fordelt på fire moduler af hver tre dages intensiv undervisning og træning. Der er en obligatorisk studiegruppedag samt en mindre skriftlig eller praktisk opgave mellem hvert undervisningsmodul.
Traumeuddannelsen kører pt. med mødetid kl. 10-16, 9-15 og 9-15. Fra 2022 undervises der kl. 9-16 på alle mødedage.
Studiegrupper
Deltagerne mødes en hel dag mellem hvert undervisningsmodul i mindre studiegrupper – det vil sige i alt tre studiegruppedage, der er obligatoriske. Grupperne etableres på første undervisningsgang. Der arbejdes med øvelser, litteratur og drøftelse af deltagernes erfaringer med at omsætte de narrative metoder til egen praksis.
Litteratur
De bøger, som skal bruges på denne uddannelse oplyses efter sidste tilmeldingsfrist.
Eksamensform
Deltagerne skal på det sidste modul som afslutning på uddannelsen fremlægge en film eller audio optagelse på cirka 10 minutter fra egen praksis, der eksemplificerer, hvordan deltageren har anvendt de narrative idéer i sit arbejde. Deltageren skal fortælle, hvilke metoder og principper deltageren har anvendt. Der er i alt 30 minutter til hver præsentation, der bevidnes af de øvrige deltagere. Præsentationerne foregår i mindre grupper.
Ud over den praktiske visning af eget arbejde skal deltagerne skrive en 4-5 siders synopsis med refleksioner over teori og metode og uddannelsens betydning for egen praksis. Der vil blive udleveret fyldig præsentations- og opgavebeskrivelse.
Adgangskriterier
Efteruddannelsen henvender sig til alle, der i deres arbejde møder mennesker, som har været udsat for traumatiserende, angst- og skamfulde, nedgørende, eller på andre måder, smertefulde eller sorgfulde oplevelser.
Kursusbevis
For at kunne erhverve sig et bevis på gennemført efteruddannelse, skal kursisten have haft max. to dages fravær på undervisningsdagene.
Ofte stillede spørgsmål
Afmelding af efteruddannelser og kurser sker i henhold til følgende betingelser:
For efteruddannelser:
Ved afmelding inden sidste tilmeldingsfrist opkræves 0%
Ved afmelding efter sidste tilmeldingsfrist og inden uddannelsesstart opkræves 50%
Ved afmelding efter uddannelsesstart opkræves 100%
Ved flerårige efteruddannelsesforløb, hæfter man kun økonomisk for et uddannelsesår ad gangen. Et eventuelt afbud til fortsættelse på en efteruddannelse, skal være DISPUK i hænde senest 3 mdr. inden næste uddannelsesårs opstart.
For workshops og kortere kurser:
Ved afmelding inden tilmeldingsfrist opkræves 0%
Ved afmelding efter sidste tilmeldingsfrist opkræves 100%
NB. Man har altid 14 dages fortrydelsesret fra den dag man tilmelder sig. Dette gælder også ved tilmelding efter sidste tilmeldingsfrist.
Nej. Man skal ikke betale ved tilmelding. Der fremsendes faktura efter sidste tilmeldingsfrist (medmindre andet er angivet i kursusbeskrivelsen).
Ja, er man privatbetalende kan man betale i rater. Man får en faktura på det fulde beløb, som man selv deler op i det antal rater, man ønsker. Det skal være det samme beløb, der indbetales hver gang. Det er et krav, at første rate er betalt inden kursusstart, og at sidste rate er betalt inden uddannelsen afsluttes.
Ja, er man privatbetalende får man 20% rabat på vores længerevarende efteruddannelser – medmindre man får tidskud fra sin arbejdsplads, kompetencefonden eller lignende på kr. 10.000 eller mere. Rabatten gives kun ved fremsendelse af faktura til kursistens privatadresse og man må ikke have et aktivt CVR-nummer registreret.
Parkering i Snekkersten
Der er parkeringsmuligheder på begge adresser og på vejen.
Da Snekkersten Stationsvej er en smal vej, hvor der indimellem kører store lastbiler, må vi henstille til, at man kun parkerer på den side, der vender mod nord. Ellers er der parkeringspladser på Snekkersten Station 3 min. fra DISPUK. Parkering på Parallelvej frabedes, da der ellers ikke er plads til vejens beboere.
Download pdf med kort og symboler – klik her
Parkering i Århus
Ved Restaurant NorR (Marselisborg havn) er der parkering lige uden for halvøen, hvor Restaurant NorR ligger. Hvis der er mangel på ledige pladser der, er der altid pladser på den store grusplads før svinget.
Der kan parkeres på havnens pladser. Blot skal man huske at registrere sin nummerplade på en Ipad i baren hos Restaurant NorR, senest 2 timer efter man har parkeret. Parkering gælder frem til kl. 23.59 samme dag
Nej, men vi har her fremhævet nogle af de steder, vi særligt kan anbefale i nærheden af vores undervisningssted i hhv. Snekkersten og Århus.
Snekkersten
Ja, på alle vores kurser og uddannelser er der inkluderet morgenmad, frokostbuffet og eftermiddagskaffe/kage.
Vores frokostbuffet er grøn med fokus på årstidens grøntsager. Det er derfor muligt at spise sig mæt, selvom man ikke spiser dagens kødret. Der bruges æg og animalske mejeriprodukter i vores køkken, så det er ikke muligt at spise vegansk. Kontakt kontoret ved eventuelle spørgsmål på dispuk@dispuk.dk
Har du fødevareallergener, så kontakt kontoret for at gøre os opmærksom på det. Aftal også gerne nærmere med køkkenpersonalet, når du møder ind på undervisningsstedet.
Underviser
Datoer
Nedenfor kan du se relevante datoer og andre detaljer for kurset.
15. jun 2022 Aarhus
Tilmeld
DETALJER
Aarhus - Kursusnr. 22-451- få pladser
22-451 - få pladser
15. jun 2022
15. mar 2022
12+3 dage
28.275 kr. inkl. moms
Anette Holmgren
Allan Holmgren
Min. 14 - maks. 20 deltagere
15. jun 2022 - 17. jun 2022
17. aug 2022 - 19. aug 2022
31. okt 2022 - 2. nov 2022
12. dec 2022 - 14. dec 2022
Alle dage 9-16.
Der gives 20% rabat til ikke-cvr-registrerede privatbetalere (kr. 22.620).
Restaurant NorR, Marselisborg Havnevej 46d, 8000 Aarhus C
20. jun 2021
13. sep 2022
17. nov 2022
Kl. 9-16. Datoer kan ændres når grupperne er etableret, hvilket sker på den første mødegang.
19. sep 2022 Snekkersten
Tilmeld
DETALJER
Snekkersten - Kursusnr. 22-450 - få pladser
22-450 - få pladser
19. sep 2022
15. jun 2022
12+3 dage
28.275 kr. inkl. moms
Anette Holmgren
Allan Holmgren
Min. 12 - maks. 20 deltagere
19. sep 2022 - 21. sep 2022
28. nov 2022 - 30. nov 2022
1. feb 2023 - 3. feb 2023
30. maj 2023 - 1. jun 2023
Alle dage kl. 9-16
Der gives 20% rabat til ikke-cvr-registrerede privatbetalere (kr. 22.620). Betaling kan deles over 2 kalenderår.
DISPUK 1, Snekkersten Stationsvej 13, 3070 Snekkersten
1. nov 2022
11. jan 2023
28. mar 2023
Kl. 9-16. Datoer kan ændres når grupperne er etableret, hvilket sker på den første mødegang
26. sep 2022 Snekkersten
Tilmeld
DETALJER
Snekkersten - Kursusnr. 22-452 - få pladser
22-452 - få pladser
26. sep 2022
15. jun 2022
12+3 dage
26.875 kr. inkl. moms
Anette Holmgren
Allan Holmgren
Min. 12 - maks. 20 deltagere
26. sep 2022 - 28. sep 2022
21. nov 2022 - 23. nov 2022
25. jan 2023 - 27. jan 2023
22. maj 2023 - 24. maj 2023
Alle dage kl. 9-16.
Der gives 20% rabat til ikke-cvr-registrerede privatbetalere (kr. 21.500). Betaling kan deles over 2 kalenderår
DISPUK 1, Snekkersten Stationsvej 13, 3070 Snekkersten
24. jan 2022
1. nov 2022
1. dec 2022
Kl. 9-16. Datoer kan ændres når grupperne er etableret, hvilket sker på den første mødegang

Har du spørgsmål til kurset?
Registration Form
12+3 dage
19. sep 2022 Snekkersten
15. jun 2022 Aarhus
26. sep 2022 Snekkersten
28.275 kr. inkl. moms
Der gives 20% rabat til ikke CVR-registrerede privatbetalere (kr. 22.620).