Sårbare kilder i journalistikken

Som journalist er du uddannet i at formidle, men når arbejdet omhandler at tale med og fortælle udsatte kilders historier, kan det indimellem føles som om, at du også bevæger dig over i helt andre fagområder.

Samtidig har debatspor og sociale medier gjort, at der meget synligt responderes og skrives videre på historierne også efter, at de har forladt journalistens hånd. Tonen kan være hård, når vi optræder i medierne. Især sårbare kilder oplever ofte at blive ramt af reaktioner, der bunder i stereotyper, efter de har fortalt deres historie. I jagten på clicks og kommentarer og i manglen på tid og kommunikation i produktionen og redaktionen sker det, at medierne glemmer deres ansvar overfor sårbare kilder.  På den måde risikerer vi at efterlade dem, vi fortæller om, et endnu mere udsat sted.

I over 30 år har DISPUK udbudt kurser og efteruddannelse for bl.a. ledere, psykologer og terapeuter. Denne viden og erfaring om, hvordan man kan tale med og beskrive mennesker, der står i svære situationer i deres liv, bringes i spil på dette 4-dages kursus for journalister, dokumentarister, og kommunikatører, der søger efteruddannelse i arbejdet med sårbare kilder uden at gå på kompromis med den skarpe historiefortælling.

Helt grundlæggende har kurset tre opmærksomheder: 

1. Interview
   Hvordan taler vi med kilder om noget svært, uden at gøre det værre eller retraumatisere? Hvilke slags spørgsmål kan vi stille og hvilken slags opmærksomhed skal vi have?
   
   
2. Produktion
   Hvordan kan vi skabe nuancerede historier om mennesker, der supplerer deres udsatte position med nye fortællinger, der skaber et mindre sårbart ståsted for kilden?
   
   
3. Udgivelse
   Hvordan kan vi forberede vores kilder på den voldsomme og til tider hadske opmærksomhed, der følger ved udgivelse, og hjælpe med at håndtere opmærksomheden, når den opstår?

På uddannelsen vil du blive trænet i: 

At tale om traumer
Du vil blive præsenteret for begreber, der kan hjælpe til at forstå, hvad traumer er, hvad der kan føre til retraumatisering og hvilke konkrete samtalemæssige greb, der hjælper til at undgå det. Her kigger vi på responser: at mennesker altid har gjort noget imod det, de blev udsat for – også nogle gange på måder, der ikke umiddelbart bliver opfattet som modstand.

At få blik for flere identitetskonklusioner
Som journalist lærer vi at vinkle – og i det at tale en meget klar identitetskonklusion frem. Det gør det lettere for modtageren at forstå, men fører også til, at vi potentielt efterlader vores kilder et mere sårbart sted. Hvis vi fx. kun skriver om misbruget, lader vi et menneske stå som misbruger og ikke mere end det. Det er en narrativ grundantagelse, at livet altid er multihistorielt – at der altid er flere historier at fortælle om et menneske. Og at det at have flere historier til rådighed giver mulighed for at leve mere nuancerede liv.

Bevidning
Her vil du blive trænet i at give dine kilder en respons, der kan virke som modvægt til den potentielt negative opmærksom, der kommer ved udgivelse. Vi arbejder med bevidningspraksis, der går ud på at fortælle en person, hvordan dennes historie har effekter på modtageren og er til inspiration. I en verden, hvor mange reaktioner vil være fulde af kritik og fordømmelse, kan det at høre, hvordan min historie har berørt andre, hvordan den har slået strenge an i deres liv og været til inspiration for dem gør, at man står styrket, også i forhold til at holde de kritiske stemmer ud.

Hvad mener vi, når vi skriver ‘narrativt’? Det kan du læse mere om her.

Hvem vil du blive undervist af?

På dette kursus vil du blive undervist af Lasse Offenberg og Olivia Nepper Winther. De to har rødder i henholdsvis psykologien og journalistikken, men fælles baggrund i narrativ teori og praksis. Samtidig vil to af kursusdagene indeholde oplæg fra to forskellige gæsteundervisere, Moussa Mchangama samt Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen, der henholdsvis har oplevet at være samt at arbejde med sårbare kilder.