Sårbare kilder i journalistikken
4 dages kursus for journalister, tv-tilrettelæggere og kommunikatører om arbejdet med udsatte kilder: Hvordan kan vi fortælle om folk uden at efterlade dem et mere sårbart sted
Som journalist er du uddannet i at formidle, men når arbejdet omhandler at tale med og fortælle udsatte kilders historier, kan det indimellem føles som om, at du også bevæger dig over i helt andre fagområder.
Samtidig har debatspor og sociale medier gjort, at der meget synligt responderes og skrives videre på historierne også efter, at de har forladt journalistens hånd. Tonen kan være hård, når vi optræder i medierne. Især sårbare kilder oplever ofte at blive ramt af reaktioner, der bunder i stereotyper, efter de har fortalt deres historie. I jagten på clicks og kommentarer og i manglen på tid og kommunikation i produktionen og redaktionen sker det, at medierne glemmer deres ansvar overfor sårbare kilder. På den måde risikerer vi at efterlade dem, vi fortæller om, et endnu mere udsat sted.
I over 30 år har DISPUK udbudt kurser og efteruddannelse for bl.a. ledere, psykologer og terapeuter. Denne viden og erfaring om, hvordan man kan tale med og beskrive mennesker, der står i svære situationer i deres liv, bringes i spil på dette 4-dages kursus for journalister, dokumentarister, og kommunikatører, der søger efteruddannelse i arbejdet med sårbare kilder uden at gå på kompromis med den skarpe historiefortælling.
Helt grundlæggende har kurset tre opmærksomheder:
- Interview
Hvordan taler vi med kilder om noget svært, uden at gøre det værre eller retraumatisere? Hvilke slags spørgsmål kan vi stille og hvilken slags opmærksomhed skal vi have? - Produktion
Hvordan kan vi skabe nuancerede historier om mennesker, der supplerer deres udsatte position med nye fortællinger, der skaber et mindre sårbart ståsted for kilden? - Udgivelse
Hvordan kan vi forberede vores kilder på den voldsomme og til tider hadske opmærksomhed, der følger ved udgivelse, og hjælpe med at håndtere opmærksomheden, når den opstår?
På uddannelsen vil du blive trænet i:
At tale om traumer
Du vil blive præsenteret for begreber, der kan hjælpe til at forstå, hvad traumer er, hvad der kan føre til retraumatisering og hvilke konkrete samtalemæssige greb, der hjælper til at undgå det. Her kigger vi på responser: at mennesker altid har gjort noget imod det, de blev udsat for – også nogle gange på måder, der ikke umiddelbart bliver opfattet som modstand.
At få blik for flere identitetskonklusioner
Som journalist lærer vi at vinkle – og i det at tale en meget klar identitetskonklusion frem. Det gør det lettere for modtageren at forstå, men fører også til, at vi potentielt efterlader vores kilder et mere sårbart sted. Hvis vi fx. kun skriver om misbruget, lader vi et menneske stå som misbruger og ikke mere end det. Det er en narrativ grundantagelse, at livet altid er multihistorielt – at der altid er flere historier at fortælle om et menneske. Og at det at have flere historier til rådighed giver mulighed for at leve mere nuancerede liv.
Bevidning
Her vil du blive trænet i at give dine kilder en respons, der kan virke som modvægt til den potentielt negative opmærksom, der kommer ved udgivelse. Vi arbejder med bevidningspraksis, der går ud på at fortælle en person, hvordan dennes historie har effekter på modtageren og er til inspiration. I en verden, hvor mange reaktioner vil være fulde af kritik og fordømmelse, kan det at høre, hvordan min historie har berørt andre, hvordan den har slået strenge an i deres liv og været til inspiration for dem gør, at man står styrket, også i forhold til at holde de kritiske stemmer ud.
Hvad mener vi, når vi skriver ‘narrativt’? Det kan du læse mere om her.
Hvem vil du blive undervist af?
På dette kursus vil du blive undervist af Lasse Offenberg og Olivia Nepper Winther. De to har rødder i henholdsvis psykologien og journalistikken, men fælles baggrund i narrativ teori og praksis.
Ofte stillede spørgsmål
Afmelding af efteruddannelser og kurser sker i henhold til følgende betingelser:
For efteruddannelser:
Ved afmelding inden sidste tilmeldingsfrist opkræves 0%
Ved afmelding efter sidste tilmeldingsfrist og inden uddannelsesstart opkræves 50%
Ved afmelding efter uddannelsesstart opkræves 100%
Ved flerårige efteruddannelsesforløb, hæfter man kun økonomisk for et uddannelsesår ad gangen. Et eventuelt afbud til fortsættelse på en efteruddannelse, skal være DISPUK i hænde senest 3 mdr. inden næste uddannelsesårs opstart.
For workshops og kortere kurser:
Ved afmelding inden tilmeldingsfrist opkræves 0%
Ved afmelding efter sidste tilmeldingsfrist opkræves 100%
NB. Man har altid 14 dages fortrydelsesret fra den dag man tilmelder sig. Dette gælder også ved tilmelding efter sidste tilmeldingsfrist.
Nej. Man skal ikke betale ved tilmelding. Der fremsendes faktura efter sidste tilmeldingsfrist (medmindre andet er angivet i kursusbeskrivelsen).
Ja, på alle vores kurser og uddannelser er der inkluderet morgenmad, frokostbuffet og eftermiddagskaffe/kage.
Vores frokostbuffet er grøn med fokus på årstidens grøntsager. Det er derfor muligt at spise sig mæt, selvom man ikke spiser dagens kødret. Der bruges æg og animalske mejeriprodukter i vores køkken, så det er ikke muligt at spise vegansk. Kontakt kontoret ved eventuelle spørgsmål på dispuk@dispuk.dk
Har du fødevareallergener, så kontakt kontoret for at gøre os opmærksom på det. Aftal også gerne nærmere med køkkenpersonalet, når du møder ind på undervisningsstedet.
4 dage
16.000 kr. inkl. moms
(klik her for at se alle datoer)
6. okt 2025 Snekkersten
Tilmeldingsfrist: 1. sep 202516. mar 2026 Aarhus
Tilmeldingsfrist: 10. feb 2026Det forventes at kurset bliver godkendt til PU-støtte
Underviser
Datoer
Nedenfor kan du se relevante datoer og andre detaljer for kurset.
6. okt 2025 Snekkersten
Tilmeld
DETALJER
Snekkersten - Kursusnr. 25-860
25-860
6. okt 2025
1. sep 2025
16.000 kr. inkl. moms
Olivia Nepper Winther
Lasse Offenberg
Min. 12 - maks. 24 deltagere
6. okt 2025 - 7. okt 2025
27. nov 2025 - 28. nov 2025
Kl. 9-16
DISPUK, Strandvejen 202B, 3070 Snekkersten
16. mar 2026 Aarhus
Tilmeld
DETALJER
Aarhus - Kursusnr. 26-861
26-861
16. mar 2026
10. feb 2026
4 dage
16.000 kr. inkl. moms
Lasse Offenberg
Olivia Nepper Winther
Min. 12 - maks. 24 deltagere
16. mar 2026 - 17. mar 2026
27. apr 2026 - 28. apr 2026
DISPUK, Søren Frichs Vej 36D, 8230 Åbyhøj

Har du spørgsmål til kurset?
Registration Form
4 dage
6. okt 2025 Snekkersten
16. mar 2026 Aarhus
16.000 kr. inkl. moms
Det forventes at kurset bliver godkendt til PU-støtte