Narrativ salon i Snekkersten: Når samtalen ikke virker, som vi drømmer om – hvor går terapeuten mon hen?

De fleste terapeuter oplever fra tid til anden at have samtaler, der ikke går som ønsket. Der kan være mange årsager til, at samtalen ikke har den tilsigtede effekt, men fælles er, at det er meget sjældent, at der gøres plads til de samtaler, der ikke har virket – og måske ligefrem har gjort dårligt værre.

I denne salon vil psykolog og konsulent i DISPUK Anne Romer give rum til egne og publikums erfaringer med samtaler, der ikke har virket som ønsket. Både for at vi i fællesskab kan blive klogere på, hvad andre gør i sådanne situationer – og på den måde måske få inspiration til at gøre noget andet næste gang – men også for at få talt nogle af de effekter frem, som sådanne samtaler kan have på terapeuten og på terapeutens fornemmelse af sig selv.

Med salonen ønsker Anne Romer at skabe betingelser for, at det også bliver muligt at vende blikket på terapeuten. For hvordan passer vi som terapeuter på os selv, når det ikke lykkes at skabe betingelser for, at den person, vi taler med, kan bevæge sig henimod det, som er vigtigt og foretrukken for dem? Hvor er det meningsskabende fællesskab, som terapeuten kan hvile i, men også søge både vejledning og kritisk blik hos, når vi oplever ikke at slå til eller mærker usikkerheden snige sig ind?

Anne Romer har flere årtiers erfaring som terapeut. Et arbejde, hvor man ofte er meget alene – også på de dage, hvor samtalerne har bøvlet. I sit professionelle virke har Anne arbejdet med mennesker ramt af voldsomme måske livstruende ting i deres liv, men det er hendes erfaring, at det dramatiske ikke er afgørende for følelsen af at have en samtale, der ikke bevæger sig det ønskede sted hen. Alle, der laver terapi, kan blive ramt af ikke at leve op til det forventede. Det forventede fra en selv, fra klienten, men også fra det samfund, vi er en del af, og hvor der hersker en dominerende norm om, at terapeuter altid skal kunne være i enhver samtale.

 

Salonen foregår i DISPUK 2, Strandvejen 202 B (Indgang via Snekkersten Stationsvej), 3070 Snekkersten

Ofte stillede spørgsmål

Der er parkeringsmuligheder på begge adresser og på vejen.

Da Snekkersten Stationsvej er en smal vej, hvor der indimellem kører store lastbiler, må vi henstille til, at man kun parkerer på den side, der vender mod nord. Ellers er der parkeringspladser på Snekkersten Station 3 min. fra DISPUK. Parkering på Parallelvej frabedes, da der ellers ikke er plads til vejens beboere.

Download pdf med kort og symboler – klik her

Vi serverer vand, vin og snacks på vores saloner.

kl. 17.00-19.00

300 kr. + billetgebyr inkl. moms

Startdato
(klik her for at se alle datoer)

Datoer oplyses senere.

Interviewer

Anne Romer

Læs mere

Har du spørgsmål til kurset?

Kontakt

Nis Hartvith

Kursussekretær

hartvith@dispuk.dk

4922 5161

Send mail

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev for at få de seneste nyheder, opdateringer og specialtilbud leveret direkte i din indbakke.