Starten på noget nyt?

En skilsmisse er en brat overgang for alle involverede, for nogle måske en voldsom passage. Passagen kan være et farligt sted. Man går fra det velkendte til det, der er umuligt at vide noget om. Usikkerheden og utrygheden kan være voldsom. Hvordan klarer de voksne det? Skændes de? Skælder de ud? Skæld ud er det værste for børn. Er der overhovedet voksne til stede ved en skilsmisse? Næppe. Skilsmissen markerer en tilstand, hvor intet mere er som det plejer – en undtagelsestilstand i en periode. Der skal etableres nye aftaler, nye rutiner og nye ritualer.

Undtagelsestilstand

Måske er denne besynderlige Coronatid som en form for skilsmisse. Vi kan ikke længere leve som vi plejer. Skilt fra de sædvanlige ritualer. Lørdag aften 12. december blev ordet undtagelsestilstand nævnt to gange i TV-avisen i forskellig kontekst. TV-lægen Peter Quortrop Geisling talte om at sætte militæret ind for at hjælpe med Coronatestningen, fordi der er tale om en undtagelsestilstand. Lederen af WHO talte om en klimaundtagelsestilstand.

Pandemien har sat verden på den anden ende. Der er trukket i accelerationssamfundets håndbremse. Det er der netop udkommet en interessant bog om: Det epidemiske samfund. Bogen belyser mange forskellige aspekter af pandemien – både historiske, sociologiske og filosofiske. Bogen er redigeret af Nikolaj Schulz, der er ph.d. studerende hos Bruno Latour i Paris, og professor Ole B. Jensen. Bogen har spændende betragtninger om bl.a. magt, refleksivitet og nye muligheder for at leve med epidemier som blind passager.

Når man ikke længere kan gentage de sædvanlige ritualer, bliver man rådvild. Men det kan også være starten på noget nyt – måske på et mere enkelt liv. Passagen og de ritualer, den muliggør, kan være starten på et nyt liv, en ny identitet og nye praksisser. Måske et mere enkelt liv?

Kan julen udsættes til 24. juni? Næppe. Det vil nok være for stor en ændring. Kunne man vise kærlighed, omsorg og omtanke ved at skrive et brev til dem, man elsker i stedet for at agere som det forbrugende menneske? Helt sikkert. Men vil vi forandringer?

”Alle vil udvikling, men ingen vil forandring,” skrev Søren Kierkegaard. At ændre sine vaner er noget af det sværeste. Tag for eksempel alkohol: Hver borger i Danmark over 15 år konsumerer 12 liter ren alkohol om året. En liter om måneden. Er der for mange mennesker tale om selvmedicinering? Skal stressen dulmes? Skammen? Tristheden? Ensomheden?

”Hvordan er det egentlig at være dig?”

Julen og nytåret er en god anledning til at stille spørgsmål til hinanden. En god anledning til at få talt sammen: ”Hvordan er det egentlig at være dig?” Prøv at stille spørgsmålet til dine nærmeste. Hvis du er chef, kan du stille det til dine medarbejdere? Men vær forberedt på, at det tager lang tid at svare. Man ved nemlig ikke, ”hvordan det egentlig er at være mig,” før man får spørgsmålet stillet. Og man begynder først at tænke over det, når man har hørt sig selv svare, fordi ”enhver tanke er en eftertanke,” som filosoffen Hannah Arendt skriver.

”Har du en fornemmelse af, hvad der er vigtigt for dig? Hvad har været det bedste for dig dette år – trods alt?” Alle, der kender de narrative samtalepraksisser ved, at den slags spørgsmål kan løfte bevidstheden og give personen, der svarer, en bedre udsigt over sit livs landskaber. Hvis man altså har lyst til at se nærmere på dem.