Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning & Konsultation

Eva Kragh om Dekameron og fortællinger

Covid

 

At fortælle historier i en Corona-tid

 

Filosof Anders Fogh Jensen anbefalede 13. marts i en kronik i Politiken (https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7701989/Vi-troede-at-markedet-og-de-store-selskaber-havde-vundet-men-nu-ser-vi-hvorfor-det-er-godt-at-have-en-st%C3%A6rk-stat ) os danskere at læse værket Dekameron af Boccaccio fra 1349. Som han skriver ”det er måske det mest lindrende, man kan gøre i en pesttid: at høre, at det har været sådan før og meget værre – og så i øvrigt ellers give sig til at læse historier for hinanden.”

Så det er jeg gået i gang med. Fordi jeg kan lide tanken om at finde lindring midt i corona-tiden ved at læse om andres erfaringer med epidemier. Og fordi jeg – og vi på DISPUK – jo nok har lidt fidus til det med fortællinger, eller narrativer om man vil.

Dekameron betyder 10 dage. Og bogen rummer 100 fortællinger, fortalt af 10 personer; 7 kvinder og 3 mænd over 10 dage. Disse 10 personer er, mens pesten hærger i middelalderens Firenze, gået i karantæne i et stort smukt hus udenfor byen.

Boccaccio skrev om epidemien dengang: ”Hvad enten pesten nu skyldtes himmellegemernes stilling, eller at Gud i sit retfærdige raseri havde sendt den ned over os dødelige som straf for vores onde gerninger, var den i hvert fald begyndt i Østen nogle år forinden. Efter at have berøvet talløse mennesker livet dér, bevægede den sig fra sted til sted og bredte sig ødelæggende vestpå. Hverken kløgt eller menneskenes forholdsregler nyttede noget. Embedsmænd, der var udnævnt til formålet, rensede byen for store mængder skarn, alle syge blev forment adgang til byen, og der blev givet mange råd om, hvordan folk skulle bevare deres sundhed.” (Boccaccio s. 70)

Det var i 1348, og desværre lyder det jo ikke helt fremmed her i 2020, hvor Covid-19 raser i hele verden. Men hvordan kan det være, at 100 fortællinger fra middelalderen har overlevet til i dag?

Med Dekameron blev novelle-genren grundlagt, og bogens mange fortællinger blev et ideal for litteraturen, som et sted for ”værdig, dannet og lystig samtale” (Schwarz Lausten og Toftgaard i indledningen). Det er vel ikke noget dårligt ideal af have for sine samtaler? At de er værdige, og dermed opgraderer menneskers erfaringer, som Nils Cristie skriver. At de er dannede og har blik for etik og værdier. Og lystige samtaler, hvor man måske kan grine, glædes sammen midt i det svære, komme i tanker om alt det, som fortrædelighederne ikke har fået fat i og give det sprog.

Narrativ praksis vil bidrage til, at mennesker kan udvikle righoldige fortællinger om deres liv, så mere bliver muligt. I denne bestræbelse ligger også at give mennesker stemme og ”afsløre magten” - med inspiration fra Foucault – og bryde med sociale og diskursive hierarkier.

Boccaccio beskriver i Dekameron på 4. fortælledag, at der er særlige træk, der kendetegner historierne i bogen: De er skrevet på folkets sprog, florentinsk, som var kvindernes og de ulærdes sprog i modsætning til latin. De er skrevet på prosa og overholder ikke reglerne for vers. Og de er heterogene og hylder forskellighed i form og i oprindelse. Og så er de skrevet i ydmyg stil i modsætning til høj stil (s. 28).

Michael White var jo med narrativ praksis også optaget af at udvikle en særlig tænkning og et særligt sprog i samtaler med mennesker, hvis stemme var blevet lukket ned af kulturen, af de professionelle, af mennesker der vidste – og ved - hvordan tingene i virkeligheden er. I dette sprog forsøgte han at komme tæt på menneskers egne erfaringer og begreber og undgå sandhedssprog og professionel bedrevidenhed.

I Dekameron tog 10 unge mennesker ud på landet og fortalte historier. Her er en opfordring til at benytte denne lidt specielle tid, hvor vi passer på fællesskabet hver for sig til at fortælle historier, til at give folk stemmer.

Herunder finder du en af de interviewguides, vi er glade for at bruge på DISPUK som en måde at komme i gang med at udvikle fortællinger om noget, der er vigtigt for os. Du kunne ringe til din bedstemor og interviewe hende om en person, som har eller har haft særlig betydning for hende, og hvordan det måske forbinder sig til noget, som er vigtigt for hende i dag? Lave interviewet på skype eller facetime med vennen, som du ikke kan se fysisk lige nu. Eller med et af de mennesker, der sidder alene og ville blive glad for at blive forbundet gennem fortællinger.

Mange hilsener,
Eva, DISPUK

 

Stil spørgsmål til et menneske du har lyst til at lære endnu bedre at kende

 Hvis du følger spørgsmålene i denne guide, har du mulighed for at høre fortællinger du måske ikke har hørt før. Supplér gerne med dine egne spørgsmål. Spørgsmålene egner sig også godt til at man sammen med sine børn kan stille dem til bedsteforældre.

Prøv at følge guiden ret nøje og se, hvad der kommer ud af det. Nogle af spørgsmålene lyder måske lidt kunstige eller uvante - det gør ingenting, for de vil give en anden samtale, end dem man har til hverdag. Stil bare alle spørgsmålene, også selvom du synes, at personen allerede har svaret – du vil sikkert få et mere uddybet svar.

I stedet for en almindelig samtale, hvor begge taler, så prøv her at stille spørgsmål og lytte. Efter spørgsmålene kan du fortælle personen, hvordan det var for dig at lytte og hvad der særligt gjorde indtryk på dig. Dette kaldes for enbevidende respons. Se instruktionen til det nederst i guiden. 

Guide: 

  1. Jeg kunne godt tænke mig, at du fortæller om en person fra dit liv som har betydet meget for dig - måske en ven, en lærer, en bedsteforælder eller en helt anden.
  2. Hvor kender du ________(personen) fra og hvordan mødte I hinanden?
  3. Hvordan så __________(personen) ud? Hvad karakteriserede egentlig _______?
  4. Fortæl om noget af det __________(personen) gjorde som betød noget for dig? Fortæl om et par konkrete eksempler. Hvad gjorde hun/han mere?
  5. Hvorfor tror du, at dette var betydningsfuldt for dig?
  6. Hvilket ord eller billede vil du sætte på jeres relation?
  7. Hvad vil du sige var noget af det, som ________(personen) stod for?
  8. Hvad synes du om det? Hvad handler det om, som er vigtigt for dig?
  9. Hvordan har du båret nogle af ________’s (personens) værdier med dig i dit liv i de ting du bestræber dig på?
  10. Er der noget af det som du og ________(personen) begge står for, som du kunne tænke dig at holde fast i, her i denne tid hvor hverdagen for mange er vendt op og ned? Måske noget du allerede forsøger?
  11. Hvordan har det været for dig at fortælle mig om ________(personen) og tænke på jeres fælles værdier?

Bevidning:

Jeg vil gerne fortælle dig, hvad der særligt stod frem for mig i det du lige har fortalt.

(gør nedenstående sætninger færdige.)

  1. Jeg hæftede mig især ved, at du sagde: _____________
  2. Jeg kunne høre, at det som bl.a. var vigtigt for dig var: ____________

Mens du fortalte forestillede jeg mig dig og _________(personen) og det jeg så for mig var:_________

  1. Jeg kom til at tænke på __________fra mit eget liv
  1. Det du har fortalt, giver mig lyst til at _____________

Afslutning:

Til sidst vil den som fortalte ofte sige lidt om, hvordan det var at høre den lille bevidning.

God fornøjelse  -  og skriv gerne til os om, hvordan det var at bidrage til at skabe fortællinger på Facebook i kommentarfeltet.