I vores podcastserie Tætte Talks er vi tidligere gået tæt på at vokse op med skilsmisse, mobning samt spiseforstyrrelser. Denne sommer udkommer vores fjerde sæson, og her taler DISPUKs direktør og konsulent Martin Nevers med seks personer, der ligesom ham er vokset op i det, Martin kalder et rusmiddelhjem. I podcasten kan du blandt andet møde Thit, der fortæller om det frirum, hendes fodboldhold udgjorde. Du kan høre Michelle fortæller om kampen for at eje sin historie ved at skrive en bog om sin barndom. Om Olivia, der bruger sin opvækst som eksempel på, hvilken slags forældre hun ikke vil være. Du kan møde Martin, der for tre år siden bestemte sig for at være ærlig overfor sig selv – modsat hans mor, der levede i et kriminelt miljø. Og du kan høre Rikke fortælle om den stolthed, hun følte som ung, når hun tog bussen forbi det sociale boligbyggeri, hun havde boet i med sin far, og kunne se, at hendes liv havde taget en anden retning. Det er seks vidt forskellige historier, der alle har det til fælles, at vores deltagere har erfaret de ødelæggende konsekvenser, rusmidler kan have på menneskers liv. Men det er også seks historier om at ville være mere og andet end et barn af en misbruger. Sæsonen kan høres, hvor du normalt lytter til podcast – eller du kan trykke på linket via billedet her: Hvad er et rusmiddelhjem?Når vi nu bruger en stor del af vores tid og virke her på DISPUK med netop at tale om, undervise i og beskæftige os med diskurs, dokumentation og ordets magt, så skal vi selvfølgelig også spørge os selv, hvorfor vi bruger de ord, vi gør, og hvilke slags effekter de har. Det var netop, hvad der skete, da vores konsulent Lone Kaae Morell forleden stillede sig kritisk overfor titlen på den nye podcastserie, som vi præsenterede på et personalemøde. Heldigvis kunne vi sagtens følge hendes betragtninger, der resonerer meget med, hvad Martin selv siger i podcasten. Men vi synes også, at dem, der måske ikke lytter med, skal vide, at vi er klar over, at et ord som rusmiddelhjem har en kraft. Derfor har vi bedt Lone skrive sine betænkeligheder her i nyhedsbrevet: “Hvad er et rusmiddelhjem? Spurgte en af vores skarpe kursister fra Aarhus. Anledningen var, at DISPUK søgte medvirkende til sommerens podcastserie om at vokse op i et hjem hvor forældrene havde et skadeligt forbrug af rusmidler. Kursisten pegede på kraften og definitionsmagten i sprogbruget: Er du vokset op i et rusmiddelhjem, stod der i opslaget på de sociale medier. Jeg deler min kursists opmærksomhed og jeg får lyst til, at vi skal tale meget mere om idéen med at anvende et eksternaliserende sprog. De fleste har efterhånden set fidusen og friheden i at tænke og tale mere nuanceret om tingene, især det, der er svært og problematisk, når det knytter sig til mennesket. Vi ved godt, at psykisk sygdom, handicap, modløshed eller for den sags skyld lykke ikke kan betegne, hvad et menneske er – et menneske er alt muligt og langt mere end en alkoholiker. Alkoholismen har formentlig forandret sig, har taget forskellige former, har hjulpet eller skadet forskelligt fra tid til anden, i forskellige kontekster osv. En lykkelig barndom eller en psykisk sygdom forandrer sig, slår sig ned for en tid eller dukker mere eller mindre stærkt op hos mennesker. ”What else is there?” spørger Deleuze. Og derfor mener jeg, det er vigtigt at tale om, hvad det konkrete hjem også er. Det er aldrig kun et rusmiddelhjem.”Vi håber at leve op til både Lone og Deleuzes ønske i podcasten, hvor Martin taler med deltagerne om, hvad deres konkrete hjem også var. I prologen til den nye sæson kan man også høre om Martins betænkeligheder ved at bruge ordet rusmiddelhjem, men – siger han: “Når jeg alligevel har valgt at bruge den titel, så skyldes det, at jeg selv er vokset op i et hjem, hvor rusmidler spillede en rolle, der ikke kun kunne lokaliseres til, at min far – og i perioder også min mor – drak. Det påvirkede, hvordan vi lavede hjem på. At vokse op med forældre, der drikker, er også at vokse op i et hjem, hvor eksempelvis de store søskende skal lave mad til de små eller sørger for, at far bliver soigneret.” Kærlig hilsen fra os alle i DISPUK |
|
|
|