Natalitet og pluralitet – om Hannah Arendts begreber for en ny begyndelse

Natalitet og pluralitet – om Hannah Arendts begreber for en ny begyndelse

21.01.2021
Share

Denne tekst blev første gang bragt som en del af DISPUKs nyhedsbrev, januar 2021.

Filosoffen Hannah Arendt har to centrale begreber for en ny begyndelse. Natalitet og pluralitet: Den nye handling fødes – dette er nataliteten. Nye handlinger kan kun finde sted sammen med andre i et fællesskab med diversitet – det er pluraliteten. Hvis der ikke er et ligeværdigt fællesskab, er der tale om et herredømme, der til sidst kan ende i vold, som vi netop har set forsøgt i USA. 

Enhver handling indebærer muligheden for en ny begyndelse – som når et barn bliver født. Deraf udtrykket natalitet. Narrativ praksis sætter fokus på usædvanlige handlinger, der ikke følger problemernes handlingsspor og problemhistoriens logik, men er undtagelser i den dominerende problemhistorie. Narrativ praksis åbner dermed for nye handlinger, nye begyndelser, hvori både den enkelte og fællesskabet kan fremstå for sig selv.

”Handlinger er personafslørende og personåbenbarende,” skriver Arendt. 

Personen træder i karakter, når vedkommende træder frem for andre

I denne Coronatid er det muligt at foretage mange nye handlinger, der kan være nye begyndelser: Besøge sin nabo, kontakte en gammel ven, kontakte nogen længere ude i sin familie, bruge mere tid med sin elskede og med sine børn, læse flere bøger, spille musik, lave keramik, bage brød. Flere steder opstår ny og spændende undervisning, når lærerne dropper det sædvanlige pensum. Der opstår nye samtaler i de små familier, når der slukkes for TV og skærme. Man spiller spil, tager håndarbejdet frem og skaber nærkontakt. Samtidig er skærmene i øjeblikket også med til at muliggøre samtaler med dem, vi ikke kan se fysisk. 

Alle undersøgelser viser, at mennesker ikke bliver lykkeligere eller gladere af at eje flere ting eller få flere penge. Det er som at tisse i bukserne. Mennesker bliver gladere af intens og nærværende kontakt med andre mennesker – og af muligheden for at bidrage.

”Kriteriet for at kunne vurdere en persons bedømmelse af en situation er således personens uhildethed på den ene side og vedkommendes forbundethed med andre på den anden side. Dømmekraft viser sig på denne måde i en reflekterende form, som det at kunne begribe sig selv som en del af verden, og i en spontant handlingsorienteret form, hvor man er parat til at træde ind for den anden og vise omsorg. Personen træder i karakter, når vedkommende træder frem for andre […] Synliggørelsen leverer samtidig stof til den enkeltes eftertanke,” skriver Arendt.   

Der er kun begyndelser

Det er tid til at vise markant mere omsorg for andre. Og for sig selv. Nye begyndelser er mulige. Der er for så vidt aldrig afslutninger, som den amerikanske organisationsteoretiker Suresh Srivastva sagde på et DISPUK-arrangement i 1994. Der er kun begyndelser. Vi har et nyt år foran os med nye muligheder.

Læs mere om Hannah Arendt i den fremragende bog af Anne Marie Pahuus: Hannah Arendt – Eksistensen. Forlaget Anis, 2019.

Du vil måske også synes godt om…

Børn og unge, Narrativ praksis, Narrative samtaler, Terapi

DISPUKs narrative grunduddannelse

Læs mere

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev for at få de seneste nyheder, opdateringer og specialtilbud leveret direkte i din indbakke.