I Zetlands daglige nyhedsoverblik Dagens Helikopter fra 10. marts fortæller professor Karen Wistoft om en undersøgelse, der viser, at 20 % af eleverne i den danske folkeskole har det særligt svært. I forskningens terminologi vil det sige, at deres selvbillede er forandret, at de har et negativt selvbillede, ikke tror på at de kan lære noget, ikke tror på deres evner og for manges vedkommende næsten ikke orker at stå op. Det tal ligger normalt mellem 2-8%, hvilket i sig selv kan siges at være alt for højt.
En stor del af den stigende mistrivsel skyldes formentlig den lange isolationsperiode, børnene har været gennem, men det ser også ud til, at en stor gruppe af børn og unge er bekymrede for at vende tilbage til det fysiske møde i skolen. Det kan der være forskellige grunde til, og heldigvis er mange skoler godt i gang med at prøve at gøre, hvad de kan for at hjælpe eleverne tilbage. Man kommer let til at tænke, at opgaven må være hurtigst muligt at bringe eleverne tilbage i den vante gænge. Man kan tænke i velkommen tilbage-fester eller andre sociale arrangementer, der kan ryste eleverne sammen og få dem til at glemme Coronatidens tristhed og bekymringer, og vi voksne kan få lyst til at gøre, hvad vi kan for at overbevise dem om, at alt nok skal blive godt igen.
Karen Wistoft peger på, at der er et andet stykke reparationsarbejde, der er vigtigt. Et stykke arbejde, hvor vi tager børnenes situation alvorligt og lytter til de problemer, de har bokset med under nedlukningerne, så de også i fællesskab får talt om problemerne, om det der har været svært og om, hvordan de – sammen og hver for sig – kan komme videre fra denne tid. Måske endda på måder, der kan styrke både den enkelte og fællesskabet mellem dem.
Gør vi ikke det, er der en overhængende risiko for, at problemerne bliver hængende som harpiks på fingrene. At følelsen af at være alene, ubetydelig eller ikke at kunne følge med i det faglige ikke forsvinder. Måske kan den slags følelser endda vokse sig større hos den enkelte ved mødet med alle de andre, der på overfladen ser ud til at have det godt – selv om mange af dem sikkert også har sorte tanker, som der bare ikke tales om.
Det vil vi på DISPUK gerne hjælpe til, der bliver gjort…
Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan man løser reparationsopgaven.
Hvis vi pludselig fik at vide, at 20% af eleverne i skolen ikke kunne læse, så ville man nok sætte massivt ind på at håndtere det problem ved at sikre, at lærerne var klædt fagligt på til at styrke læsefærdighederne.
Lige nu står vi i en anden type akut opstået situation, og i første omgang kan vi trække på nogle af alle de idéer og erfaringer, der er at hente blandt fagfolk og ildsjæle, som arbejder med børn og unge – også når det er svært.
På DISPUK satte vi os for at iværksætte en lille kampagne, der kan være med til at samle og formidle idéer, som kan inspirere og forhåbentligt hjælpe lærerne og pædagogerne med at håndtere de trivselsproblemer, som Corona-nedlukningerne måtte have skabt for eleverne. Vi har lavet fem små gratis videoer – en introduktion og fire procesbeskrivelser, som tilsammen giver et bud på, hvordan man kan arbejde med klasser eller andre grupper, der har været ramt af nedlukningerne.
Det er vores håb, at videoerne kan være et bidrag til et øget fokus på at hjælpe børn og unge med at håndtere effekterne af Coronasituationen. Så del gerne videoerne med alle, der kunne have glæde af dem.
| 
