Fortællinger og terapi
DISPUK bruger ikke kun faglitteratur på vores efteruddannelser. Også skønlitterære værker er på pensumlisten, hvor man blandt andet finder Hanya Yanagiharas Et lille liv og den russiske forfatter Fjodor Dostojevskijs bog Dobbeltgængeren. “Ikke mange fagbøger om psykiatri formår tilsvarende at beskrive smerten ved disintegration. Listen af bøger, der åbner livet for os, er uendelig,” skriver direktør for DISPUK Anette Holmgren i dette indlæg.
"På DISPUK tror vi på fortællingernes kraft. Det er grundlaget for alt vores arbejde – både undervisning og terapi."
Denne artikel er skrevet af direktør i DISPUK, Anette Holmgren, og den blev sendt ud som nyhedsbrev i september 2021.
Den 23. september modtog den belarusiske forfatter og systemkritiker Svetlana Aleksijevits den største danske kulturpris – Sonningprisen – på en million kroner. Og hvor er det dog fortjent, at netop hun udnævnes som den, der “skønnes at have udført et fortjenstfuldt arbejde til gavn for den europæiske kultur”. Aleksijevits forfatterskab har roman for roman givet stemme til alle dem, der altid udelades, når de største tragedier gøres op. I sin takketale for at have modtaget prisen, der hvert andet år uddeles af en komité ved Københavns Universitet, skrev hun blandt andet: ”Den lille historie bliver almindeligvis forbigået, maskeret i udeladelsesreplikker. Den store historie forholder sig storskrydende og koldt til de små ting, det menneskelige. Folk selv lever blandt de små ting, hele vores liv består af små ting, men ingen regner dem for at have nogen værdi.”
Aleksijevitj er journalist. Som forfatter skriver hun ’vidnesbyrdsromaner’. En stil, der begyndte med bogen Krigen har ikke et kvindeligt ansigt. Og som hun har videreudviklet bog efter bog. Bøgerne er bygget op omkring samtaler, som Aleksijevitj har haft med tusindvis af mennesker. Og som Carsten Jensen skrev i sin tale til festmiddagen, der fejrede prisoverrækkelsen: ”Der er mange forfattere, der idealistisk påtager sig at give stemme til de stumme og tale på deres vegne. Du lader dem tale selv. Og selv om du kalder dem de små mennesker, afslører de sig som store, ofte dybsindige filosoffer, med en livsnær, hårdt erhvervet visdom.”
Aleksijevitj er på linje med vores norske helt – professor i sociologi – Nils Christie, der i sin geniale lille bog Små ord om store spørgsmål skriver: ”Hvis psykiatere og psykologer skal kunne hjælpe os, må det blive som fortællere af historier om mennesker. Ellers bliver de bare funktionærer, hjælpere for retspersonalet, som sætter enkle ord på komplicerede liv.”
Skønlitteratur som terapi
På DISPUK sætter vi ofte skønlitteratur på pensumlisten. Både autofiktionen, hvor forfatteren lukker læseren ind i forfatterens egne erfaringer, og den klassiske skønlitteratur, hvor den fiktive skæbne afspejler elementer af vores eget liv. Hanya Yanagiharas beskriver med hjerteskærende omsorg i Et lille liv, hvordan det at skære sig i huden kan være den eneste lindring, når fortiden presser sig ind i nutiden. Billederne af de livsreddende barberblade bag toiletvasken bliver siddende længe efter, man har lagt bogen fra sig. Den russiske forfatter Fjodor Dostojevskijs bog Dobbeltgængeren beskriver en verden, hvor sindet ikke kan bære alle hovedpersonens smertelige og ydmygende erfaringer. I stedet må en dobbeltgænger træde til. Ikke mange fagbøger om psykiatri formår tilsvarende at beskrive smerten ved disintegration. Listen af bøger, der åbner livet for os, er uendelig. Den norsk-amerikanske forfatter Siri Hustvedt skriver i en af sine seneste romaner, En kvinde ser på mænd, der ser på kvinder,: ”Vi må være forsigtige med ikke at behandle et enkelt menneskes fortælling som bevis for ingenting.”
Shakespeare skrev om Hamlets kvaler med at beslutte sig og gøre det nødvendige. Dostojevskij skrev om morderens kvaler i Forbrydelse og straf. Og i Brødrene Karamasov står det stadig uvist hen, hvem der dræbte faderen, men den ældste søn blev dømt. Bøgerne bugner af eksistentielle temaer, konflikter, problemer og tragedier. På landets biblioteker kan man mange steder gå til ”læseterapi”. Læsegrupperne deler erfaringer igennem litteraturens fortællinger. På DISPUK har vi eksperimenteret med at lave læseterapi med familier, og vi har blandt andet læst teolog og ph.d. Christians Hjortkærs seneste bog Utilstrækkelig – og talt om egne erfaringer og forståelser et kapitel ad gangen. En 15-årig pige sagde under et af disse møder: ”Det er som om, man starter med at have alle muligheder. Hver gang man så skal træffe et valg – skolevalg, linjevalg, studievalg osv. – så føles det som at ens muligheder indsnævres. Og det er sindssygt skræmmende. Derfor forsøger man at træffe valg, der kan holde så meget som muligt åbent.”
På DISPUK tror vi på fortællingernes kraft. Det er grundlaget for alt vores arbejde – både undervisning og terapi. Vi tror på beretningerne om, hvad Svetlana Aleksijevits kalder de små ting, og vi tror på, at det er muligt igennem beretninger om menneskelig lidelse og stolthed både at skabe brugbar faglitteratur og forholde sig kritisk til alle livets områder.
Den 5. til 7. november 2021 er der igen Bogforum i Bella Center i København. Alle de store forlag er klar. DISPUK og DISPUKs forlag er naturligvis også med. Vi håber, at mange vil komme forbi vores stand – C2-003 – til en bladren i bøger, snak om litteratur og narrativ praksis. Vi har efter sigende fået en stand, der ligger lige ved siden af den café, der sælger Bogforums bedste kop kaffe!
https://www.bogforum.dk/da-DK/Udstillere.aspx
Du vil måske også synes godt om…
Børn og ungeNarrativ praksisNarrative samtalerTraumer Podcast
Podcastserien Tætte Talks – Om at vokse op med fædres vrede
01.11.2024
