Narrativ Salon i Snekkersten med psykolog Camilla Schjørring og radiovært Anders Bøtter

Om at tale højt om psykisk sårbarhed og selvmord - også i radioen

Efter en kort intens kamp imod u-diagnosticeret psykisk sygdom, begik 68 årige Anette Bøtter selvmord sidste år. Hun efterlod sig tre børn, heriblandt radiovært Anders Bøtter, der står bag det populære program Portrætalbum på Radio4.

DISPUKs konsulent Camilla Schjørring kendte ikke til Anders mors historie, da hun i foråret tændte for et af sine favoritradioprogrammer, Portrætalbum, der netop denne dag havde musikeren Søren Huss som gæst. Derfor blev hun både rørt og overrasket, da Anders midt i programmet sagde: “Det her har jeg ikke forberedt”, hvorefter han talte med Søren om sin mor og det at have mistet hende til selvmord – ganske for nyligt.

Men måske overraskelsen også skyldtes, at det er sjældent, at vi hører pårørende fortælle om tabet af mennesker, når tabet skyldes selvmord. Sjældent, at vi oplever, at radioværten selv går ind i samtaler om liv, der gør ondt, liv der er svære og med en insisteren på, at det at tage sit eget liv er noget, vi alle skal forholde os til.

Med en baggrund fra børne- og ungdomspsykiatrien har Camilla ofte stået med unge, der har forsøgt at tage deres eget liv og med deres tætte pårørende. Da hun hørte Anders fortælle om sin mor, kom hun til at tænke på netop disse unge mennesker og deres forældre, og hvor forbilledligt det kunne være for dem at høre et menneske stå frem, som Anders gjorde i samtalen med Søren Huss, og som han har gjort flere gange siden.

Derfor har Camilla Schjørring inviteret Anders Bøtter til en Narrativ Salon om hans talerør i forhold til psykiske vanskeligheder og det at være pårørende til selvmord og til en snak om den kultur, vi har omkring samtaler om selvmord og livets mørkesider.

Ofte stillede spørgsmål

Parkering i Snekkersten

Der er parkeringsmuligheder på begge adresser og på vejen.

Da Snekkersten Stationsvej er en smal vej, hvor der indimellem kører store lastbiler, må vi henstille til, at man kun parkerer på den side, der vender mod nord. Ellers er der parkeringspladser på Snekkersten Station 3 min. fra DISPUK. Parkering på Parallelvej frabedes, da der ellers ikke er plads til vejens beboere.

Download pdf med kort og symboler – klik her

 

Vi serverer vand, vin og snacks på vores saloner.

kl. 17.00-19.00

200 kr. + billetgebyr inkl. moms

Startdato
(klik her for at se alle datoer)

18. apr 2024 Snekkersten

Tilmeldingsfrist: 18. apr 2024

Interviewer

Olivia Nepper Winther

Har du spørgsmål til kurset?

Kontakt

Nis Hartvith

Kursussekretær

hartvith@dispuk.dk

4922 5161

Send mail

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev for at få de seneste nyheder, opdateringer og specialtilbud leveret direkte i din indbakke.