Er medicinen svaret på psykiske lidelser eller ødelægger den mennesker?

Denne tekst blev første gang bragt som DISPUKs nyhedsbrev, februar 2021.

Fredag den 5. marts 2021 afholdt vi det årlige psykiatriseminar online med overskriften “Er medicinen svaret på psykiske lidelser eller ødelægger den mennesker?”. Cirka 60 deltog fra hele landet og hørte oplæg fra Allan Holmgren, Anahi Testa Petersen, Anders Sørensen, Anette Holmgren og Peter Gøtzsche.

Allan Holmgren indledte seminaret med den pointe, at ét af psykiatriens store problemer er, at den ikke har en psykologi, ikke har en teori om, hvad det vil sige at være menneske. Den fokuserer på symptomer, stiller en diagnose og ordinerer medicin. Siden 1983, da DSM III udkom, har man i psykiatrien ikke skullet lytte til patientens historie. Når vi nu ved, at man bliver psykotisk af at blive gjort tavs og ikke har mulighed for at fortælle sin historie og derigennem komme i kontakt med sine værdier, bidrager den dominerende medicinsk-biologisk orienterede psykiatri desværre til at forværre menneskers lidelser. Mennesker uden en fortælling om deres liv og om, hvad der er sket i deres liv, er mennesker uden en sammenhængende identitet. Sproget former erfaringen, og hvis det biologisk-medicinske sprog er det eneste tilgængelige sprog til menneskers selvforståelse, bliver ens selvfortælling medicinsk, tynd, fattig, uden ånd, undertrykkende og dræbende – helt uden håb.

Anahi Testa Petersen viste sin film om sit forsøg på at få slettet den diagnose, skizotypi, hun fik, da hun for nogle år siden blev indlagt på grund af total udmattelse efter en hård skilsmisse. Filmen viser, at det er umuligt for hende at få slettet sin diagnose. Filmen følger også Peter Gøtzsche og hans utrættelige kamp mod den biologisk-medicinsk orienterede psykiatri. Hun følger ham til så fjerne steder som Alaska og Australien og viser også klip fra hans medvirken i The Daily Show med Jon Stewart i USA. En af deltagerne på psykiatriseminaret nævnte i den efterfølgende debat, at fordi hans diagnose står i hans lægejournal efter kontakt med psykiatrien må han betale højere forsikringspræmie og rente i banken.

Anders Sørensen, der er Ph.D.studerende på Cochrane-instituttet i København, fortalte om den reelle udtrapning, han gennemfører med personer, der har fået  forskellige psykofarmaka ordineret af psykiatere. Nogle har taget medicinen i mere end tyve år. Ander’ forskning viser blandt andet, at alle udtrapningsforløb er individuelle. Nogle kan trappe langsomt ud over nogle måneder, hvor dosis bliver halveret, andre skal bruge år på at trappe ud. Fælles for alle udtrapninger har været, at det er den sidste minimale dosis, der er den sværeste at trappe ud af. Man har svære influenzalignende symptomer igennem alle nedtrapninger. De kan vare mellem tre til tredive dage. Når man selv trapper ud, og man får det skidt, får man at vide at psykiateren, at ”der kan du selv se, hvor meget du har brug for medicinen.” Det er udelukkende medicinalindustrien, der har gavn af, at det biologisk-medicinske paradigme hersker i psykiatrien. Det har Peter Gøtzsche, Robert Whitaker og flere andre overbevisende dokumenteret.

Anette Holmgren fortalte gribende om sit terapeutiske arbejde med kvinder, der har været udsat for voldsomme seksuelle overgreb, fra de var små piger. De har været psykiatriske patienter i mange år og har hallucineret på forskellig vis. Anette tog udgangspunkt i den lille video:

The Still Face Experiment – Klik her

Den viser, hvad der sker, når det lille barn møder et pokerfjæs og kontakten med den voksne stopper eller bliver forstyrret. Anette læste også et smukt og rørende brev op fra en af kvinderne, hun har haft i terapi fra sin bog Komplekse traumers psykologi – beretninger om det ubærlige. Brevet fortæller om denne kvindes rejse bort fra hallucinationer, som kan forstås som bevidsthedens fortvivlede forsøg på råb om hjælp, og ind i livet.

Peter Gøtzsche fortalte med stort personligt engagement om alle de myter, der stadig er forbundet med medicin og, hvor skadelige psykofarmaka er for mennesker. Han advarede alle med mentale problemer om at søge hjælp i psykiatrien: Opsøg en kvalificeret psykoterapeut i stedet for, sagde han.

Peter Gøtzsche tog udgangspunkt i sin nye bog Mentalt overlevelseskit og udtrapning af psykofarmaka, DISPUKs Forlag.

Psykiatriens svigt

Kronikken i Information samme dag som konferencen blev afholdt, 5. marts, har et tilsvarende budskab, men med en lidt anden vinkel. Overskriften på kronikken lyder: Som selvmordstruet sendte psykiatrien mig hjem med fire sovepiller. Den er skrevet af Sussi Malene Jacobsen, som har mange års erfaringer med psykiatrien i Hvidovre og Ballerup. Hun skriver blandt andet:

”Alt for mange psykiatriske afdelinger i Danmark behandler ikke deres patienter ordentligt. Jeg har kun været indlagt på ét godt afsnit – og jeg har været indlagt på en del forskellige afsnit på forskellige centre.

En stor del af personalet bruger alt for meget tid på at sidde inde på kontoret. De taler alt for sjældent med patienterne og kommer ofte kun ud til os, når der er noget i fjernsynet, de gerne vil se.”

Det er forstemmende, at ”de voksne”, personalet på afdelingen, ikke taler intenst med patienterne om deres liv. De svigter patienterne, når de sidder på kontoret det meste af tiden. De udfører ”The Still Face Experiment” live over for deres patienter. Men man må bære over med det menige personale – thi de ved ikke, hvad de medvirker til. Det kan da kun blive bedre.