Psykolog med specialistgodkendelse i psykoterapi for voksne søges til DISPUK

Vores mangeårige kollega Anne Romer er begyndt at tale om, at hun ikke regner med at arbejde i al evighed. Derfor er vi i gang med at se os om efter en, der med tiden kan tage over for hende. Måske kunne det være dig?
Anne underviser på vores specialistuddannelse, så vi søger en  psykolog, der er specialist i psykoterapi for voksne – eller godt på vej til at blive det. Lige så vigtigt er det, at du holder af og er godt forankret i narrativ teori og praksis, som er grundlaget for vores uddannelser. Derudover håber vi mest på, at du er lige præcis dig selv.
Arbejdet på DISPUK en skøn blanding af undervisning på vores uddannelser og opgaver ”ude i byen” – supervision, temadage, måske lidt organisationskonsultation i et omfang man selv kan have indflydelse på. Vi prøver at arbejde så meget sammen som muligt, så der er mulighed for at inspirere og supplere hinanden i en gruppe af kollegaer med dejligt forskellige faglige baggrunde.
Lige nu står vi i en tid, hvor der er plads til en skøn blanding af tradition og fornyelse. Så hvad enten du kender lidt til DISPUK og kunne tænke dig, at være med til at føre huset videre ad kendte stier, eller du har lyst og ideer til at pege på og udvikle nye ideer og retninger, vil vi elske at høre fra dig.

Vi begynder at læse ansøgninger den 6. juni og regner med at have samtaler den 20. og 21. juni.
Skriv eller ring meget gerne til Lasse Offenberg på offenberg@dispuk.dk eller mobil 4110 0036 hvis du har spørgsmål eller temaer, du gerne vil høre lidt mere om.

Ansøgning sendes til Henriette Askestad på askestad@dispuk.dk senest den 6. juni.

Med venlig hilsen
DISPUK

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev for at få de seneste nyheder, opdateringer og specialtilbud leveret direkte i din indbakke.