Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning & Konsultation

Fortællinger i en coronatid

EVA KRAGH OM DEKAMERON OG FORTÆLLINGER

"I sidste uge læste jeg i Politiken, Anders Fogh Jensens opfordring til at læse værket Dekameron, og jeg tog ham på ordet.” sådan skriver Eva Kragh i denne kommentar til Corona-tiden. ”Jeg kan lide tanken om at forsøge at finde lindring ved at læse om andres erfaringer med epidemier. Dekameron blev skrevet da pesten hærgede i middelalderens Firenze, og bogens fortællinger blev et ideal for litteraturen, som et sted for ”værdig, dannet og lystig samtale”, skriver hun videre. Måske er det nu, vi skal fokusere på vigtige indholdsrige og lindrende samtaler også på det nære plan? Læs hele Eva Kraghs kommentar og se hendes guide til, hvordan man kan få sine nærmeste til at berette om betydningsfulde personer i deres liv.

Lone Kaae Morell - praksishistorie fra bakkely 

I det der i den nye tidsregning hedder Coronauge 2, ringede jeg til et opholdssted, jeg kender på Mors. Jeg ville høre, hvordan de har det, og hvordan de klarer sig. ”Vi har det godt”, sagde Bente, der er pædagogisk leder på stedet. ”Vi har sendt de unge piger med personalet hjem, det gjorde vi allerede i sidste uge. Vores unge er i risikogruppen og for at begrænse trafikken af mennesker ud og ind af huset, har vi valgt at sende alle hjem og bede dem blive hjemme.”