Økonomimedarbejder søges
DISPUK i Snekkersten søger en økonomi medarbejder til et 1-årigt vikariat – med mulighed for forlængelse
Har du styr på tal, sans for struktur og lyst til at blive en del af en engageret arbejdsplads med faglighed og fællesskab i centrum? Så er det måske dig, vi står og mangler til vores ledige stilling som økonomimedarbejder.
Som økonomimedarbejder hos DISPUK får du ansvar for den daglige økonomiske drift og opgaver som fx:
- Fakturering og bogføring
- Lønkørsel og afstemning
- Håndtering af tilskud og refusioner
- Økonomiske opfølgninger og rapportering
- Kontakt med revisor
- Administrative ad hoc-opgaver
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med økonomi og regnskab, gerne fra en mindre eller mellemstor organisation
- Er struktureret, selvkørende og detaljeorienteret
- Trives med at arbejde tæt sammen med både kolleger og ledelse
Det er et stort plus, at:
- Du er hjemmevant i programmerne e-conomic, Excel og Dataløn
Arbejdspladsen er i Snekkersten, hvor du bliver en del af en medarbejdergruppe på cirka 20 mennesker, der arbejder med efteruddannelser, terapi og konsulentydelser – alt sammen med afsæt i den narrative tilgang.
Stillingen ønskes besat fra medio august. Arbejdstid ligger på mellem 20-25 timer om ugen. Timerne kan fordeles efter behov.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV til winther@dispuk.dk hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores direktør og økonomiansvarlige Henriette Askestad på 25806285
