Refleksionsuge på Kreta – ledelse og organisationsarbejde

Ledelse og organisationsarbejde med et narrativt og antipatriarkalsk perspektiv 

Refleksionsuge for direktører, chefer, ledere, konsulenter, coaches, supervisorer og terapeuter, der arbejder med menneskers og organisationers lærings-, udviklings- og forandringsprocesser samt med forskellige former for konflikter og stress. Der vil være fokus på effektivisering og optimering af personlige, professionelle og organisatoriske processer.

Deltagerne vil få mulighed for at fordybe sig i og træne narrative metoder i forhold til forskellige typer af samtaler, processer og ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger.

Der vil være en grundig introduktion til narrative og anti-patriarkalske perspektiver på ledelse, samtaler og organisatoriske problemstillinger. Ugen vil også være velegnet for personer, der allerede har et grundigt kendskab til de narrative metoder og perspektiver, men som ønsker en genopfriskning af disse samt få en supplerende forståelse af det anti-patriarkalske perspektiv.

De præsenterede begreber vil blive grundigt gennemgået, og deltagerne vil få rig lejlighed til at træne deres praktiske implikationer. Der vil blive taget udgangspunkt i de problemstillinger deltagerne sidder med i deres job. Der vil især være fokus på bevidning, og på eksternaliserende og genforfattende samtaler.

Der vil blive arbejdet grundigt med stress og ensomhedsproblematikker og med følelsen af fiasko og utilstrækkelighed. Alle deltagerne vil få nye handlemuligheder og en revitalisering af ens foretrukne identitet – den bedste udgave af sig selv – så man kommer til at trives bedre i sit job.

Deltagerne skal medbringe en problemstilling fra sin arbejdsplads eller sit liv, som der arbejdes med på kurset.

Deltagerne kommer til at:

  • Træne de narrative samtalemetoder
  • Arbejde med og at forstå og få magten over sine ”ømme” og sårbare punkter i relationerne med andre mennesker
  • Se nye sammenhænge i eget liv
  • Reflektere over teori, begreber og inspiration fra bl.a. Michael White, Michel Foucault, Gilles Deleuze, Friederich Nietzsche, Ole Fogh Kirkeby og Carol Gilligan
  • Relatere idéerne og praksisserne til ledelse, konsultativt arbejde, coaching, terapi & organisatorisk kompleksitet i egen hverdag.

Form:

  • Oplæg fra underviseren
  • Kommentarer og spørgsmål til de i forvejen udsendte artikler og kapitler, som deltagerne skal forholde sig til ved at medbringe et citat fra hver tekst
  • Deltagerne skal interviewe et par personer inden kurset samt skrive et brev til de interviewede personer inden kurset. Der arbejdes med deltagernes interviews og breve på kurset.
  • Interviewøvelser
  • Refleksion over egne problemstillinger og historier.

Formen vil (forhåbentlig) bære præg af lethed og humor, hvor bestræbelsen er at skabe nye perspektiver på fastlåsende ideer og praksisformer. Der undervises 10 moduler á 3 timer (kl. 9-12 & 16-19 i 5 dage) startende søndag. Onsdag er fridag.

Ugens program:
Undervisning søndag, mandag og tirsdag kl. 9-12 samt 16-19
Onsdag er fridag til fordybelse
Undervisning torsdag og fredag kl. 9-12 samt 16-19

DISPUK har afholdt reflektionsuge på Kreta i oktober gennem mere end 30 år. Hotel Rithymna Beach er et af Kretas bedste hoteller, direkte til havet, med tre udendørs og en indendørs swimmingpool, 4 tennisbaner med kunstigt græs, bordtennis, massage- & fitness-center m.m. Det ligger 6 km fra Rethymnon by.

Såfremt man vælger at bo på kursushotellet og booke sit værelse direkte på hotellets hjemmeside (husk også at booke fly og evt. transfer), så bliver man automatisk opgraderet til et værelse med udsigt, hvis man noterer at man er fra DISPUK og skriver 2024 som rabatkode ved søgning. Du kan læse mere og booke kursushotellet her

Booker man en pakkerejse gennem Apollo og vælger at bo på kursushotellet, så kan man blive opgraderet til havudsigt ved at give DISPUKs kontor besked på andersen@dispuk.dk (angiv ordrenummer og pasnavn). Opgradering sker så længe der er ledige værelser med havudsigt. Hvis du skal booke en rejse som enkeltperson, så skal du kontakte Apollo på telefon 35201900, da det desværre kun er muligt at booke til 2 personer via deres hjemmeside. Du finder Apollo pakkerejser her

Der ligger flere mere prisvenlige hoteller i nærheden af kursus-hotellet f.eks. Hotel Orion som ligger lige overfor. Her er der desværre ikke mulighed for opgradering af værelse.

Litteratur:
Oplyses efter sidste tilmeldingsfrist.

Om underviseren:
Allan Holmgren har mere end 40 års ledererfaring og erfaring fra arbejdet med udvikling af mennesker og organisationer. Han har skrevet talrige artikler og kapitler om ledelse, konsulentarbejde, supervision, terapi, coaching og organisationsarbejde.ra

Ofte stillede spørgsmål

Afmelding af efteruddannelser og kurser sker i henhold til følgende betingelser:

For efteruddannelser:
Ved afmelding inden sidste tilmeldingsfrist opkræves 0%
Ved afmelding efter sidste tilmeldingsfrist og inden uddannelsesstart opkræves 50%
Ved afmelding efter uddannelsesstart opkræves 100%

Ved flerårige efteruddannelsesforløb, hæfter man kun økonomisk for et uddannelsesår ad gangen. Et eventuelt afbud til fortsættelse på en efteruddannelse, skal være DISPUK i hænde senest 3 mdr. inden næste uddannelsesårs opstart.

For workshops og kortere kurser:
Ved afmelding inden tilmeldingsfrist opkræves 0%
Ved afmelding efter sidste tilmeldingsfrist opkræves 100%

NB. Man har altid 14 dages fortrydelsesret fra den dag man tilmelder sig. Dette gælder også ved tilmelding efter sidste tilmeldingsfrist.

Nej. Man skal ikke betale ved tilmelding. Der fremsendes faktura efter sidste tilmeldingsfrist (medmindre andet er angivet i kursusbeskrivelsen).

Har du fødevareallergener, så kontakt kontoret for at gøre os opmærksom på det. 

5 dage

15.000 kr. inkl. moms (rejse og ophold er ikke inkluderet)

Startdato
(klik her for at se alle datoer)

6. okt 2024 Kreta

Tilmeldingsfrist: 10. jun 2024

Underviser

Datoer

Nedenfor kan du se relevante datoer og andre detaljer for kurset.

6. okt 2024 Kreta Tilmeld

DETALJER

Kreta - 24-805

24-805

6. okt 2024

10. jun 2024

5 dage

15.000 kr. inkl. moms (rejse og ophold er ikke inkluderet)

Allan Holmgren

Min. 10 - maks. 24 deltagere

6. okt 2024

7. okt 2024

8. okt 2024

10. okt 2024

11. okt 2024

Der undervises 10 gange 3 timer (kl. 9-12 & 16-19 i fem dage) startende søndag. Onsdag er fridag.

Prisen dækker kursusafgift, og kaffe/te. Deltagerne sørger selv for at bestille rejse og ophold/forplejning.

Hotel Aquila Rithymna Beach, Rethymnon, Kreta

Tilmeld

Har du spørgsmål til kurset?

Kontakt

Joan Bruun Andersen

Kursussekretær

andersen@dispuk.dk

4922 5161

Send mail

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev for at få de seneste nyheder, opdateringer og specialtilbud leveret direkte i din indbakke.