Eksistentielle dilemmaer i narrativ terapi

Når man bliver undervist i narrativ terapi, er uddannelsen selvfølgelig fokuseret på, at man skal lære de ”narrative kort” – eksternalisering, bevidning, genforfattende og genforbindende samtaler.

Den gode professionelle skal kende sine metoder, sin teori og filosofi, må ikke være bange for at tale om problemer i sine terapier og skal kunne forbinde problemerne i terapien med sine metoder, teori og filosofi. Men den professionelle terapeut skal til enhver tid kunne gøre rede for hvilke eksistentielle temaer og dilemmaer, der arbejdes med i terapien.

Man bør som terapeut være opmærksom på ikke at falde i metodefælden – lige gyldigt hvilken metode eller retning, man praktiserer. Det er klientens fortælling og udfoldelsen af denne og de temaer den indeholder, der skal være i centrum. Ikke metoden.

Narrativ terapi skal være varsom med ikke at blive metoden og at blive reduceret til en teknik, et redskab eller en metode. Narrativ terapi må ikke blive instrumentaliseret. Må ikke blive et instrument for at opnå noget andet. Hvis man kun følger ”kortene” har man fjernet fokus fra det, som terapi egentlig handler om, nemlig omsorg over for de mennesker der har problemer, de ikke selv kan håndtere. Det kan være deres relation til andre, til kulturen eller til sig selv. Mennesker, der søger terapi, har problemer med at eksistere, med at leve livet. Det er med andre ord eksistentielle problemer, mennesker søger hjælp til, når de søger terapi.

Denne workshop eksplorerer, hvad man kan forstå som eksistentielle temaer og dilemmaer, og hvordan man kan arbejde med dem i narrativ terapi.

Allan Holmgren inviterede som den første Michael White til Danmark i 1987 og han er en af de fremmeste repræsentanter i Norden for narrativ terapi.