”Alle kan vel tale i telefon,” synes at være indstillingen for mange. På denne workshop undersøger vi i stedet de særlige muligheder og også det krævende, der er ved denne rådgivningsform.

Hvert år modtager hundredtusinder af mennesker rådgivning over telefon i de mange danske telefonrådgivninger. Hertil kommer al den rådgivning, som socialrådgivere, socialpædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, psykologer og andre fagprofessionelle foretager hver dag over telefon som en del af deres arbejde. Alligevel gives den faglighed, der knytter sig til denne særlige rådgivningsform, sjældent særlig opmærksomhed, ligesom den også er mindre statusbelagt end ”face-to-face” rådgivning.

Hvem henvender workshoppen om telefonrådgivning sig til?

Denne workshop henvender sig til dem, der arbejder og er frivillige i telefonrådgivninger og til dem, der måske ikke ville kalde deres arbejde telefonrådgivning, men som alligevel rådgiver, vejleder eller guider mennesker som en del af deres arbejde. Formålet er at bidrage til at styrke og kvalificere fagligheden for dem, der har telefonrådgivning som en væsentlig del af deres arbejde.

Hvad går workshoppen ud på?

På workshoppen vil vi arbejde med, hvordan man som rådgiver kan positionere sig, sådan at dem, man taler med, oplever sig lyttet til? Hvad kan man som rådgiver lytte efter? Skal der overhovedet gives gode råd, eller skal personen i telefonen støttes i at fortælle? Hvis det er gode råd, fakta, anvisninger og konkret hjælp, der er brug for – hvordan kan man så som rådgiver formidle dette på måder, som den anden kan høre og måske omsætte?

For mange er telefonsamtalen måske 1. skridt og første gang, den rådgivningssøgende taler med nogen om deres vanskeligheder. Det kan være et kortere skridt at tage telefonen end at møde fysisk op. Telefonrådgiveren kan også være en brobygger videre ind i systemet. Hvilke overvejelser kalder det på ift. at skabe tillid og måske kunne lave et slags oversættelsesarbejde, der kan åbne muligheder for den rådgivningssøgende?

Når der ikke er fysisk kontakt i rådgivningen, kalder det på skærpede lyttefærdigheder og på meta-kommunikation i samtalen. Hvordan kan man som rådgiver pejle sig ind på den anden? Og lade den anden pejle sig ind på rådgiveren?

At være telefonrådgiver kan knytte sig til særlige belastninger; det kræver opmærksomhed for rådgiveren selv og for det system, som rådgivningen er en del af. Her vil vi dele erfaringer og bud på måder at håndtere disse belastninger.

 Hvordan er workshoppen om telefonrådgivning struktureret?

Workshoppen foregår som først 2 samlede dage med fokus på rådgivningspraksis inspireret af narrativ teori og metode og derefter 1 opfølgningsdag.

Undervisere på workshoppen er:

Underviserne på workshoppen er Eva Kragh, konsulent på DISPUK og cand. Comm., Katinka Bonde Lind, Psykiatrisk sygeplejerske, der har mange års erfaring med rådgivning (med og uden telefon) fra bl.a. Psyk. Info og fra Psykiatrien i Region Sjælland, Nanna Boysen, socialrådgiver og cand. Scient. Soc. og erfaren telefonrådgiver fra Mødrehjælpen. Nanna skrev i 2021 bogen ”Telefonrådgivning”, der anvendes på workshoppen.

Dag 1: Eva Kragh og Katinka Bonde Lind.
Dag 2: Eva Kragh og Nanna Boysen.
Dag 3: Eva Kragh og Katinka Bonde Lind.

Ofte stillede spørgsmål

Afmelding af efteruddannelser og kurser sker i henhold til følgende betingelser:

For efteruddannelser:
Ved afmelding inden sidste tilmeldingsfrist opkræves 0%
Ved afmelding efter sidste tilmeldingsfrist og inden uddannelsesstart opkræves 50%
Ved afmelding efter uddannelsesstart opkræves 100%

Ved flerårige efteruddannelsesforløb, hæfter man kun økonomisk for et uddannelsesår ad gangen. Et eventuelt afbud til fortsættelse på en efteruddannelse, skal være DISPUK i hænde senest 3 mdr. inden næste uddannelsesårs opstart.

For workshops og kortere kurser:
Ved afmelding inden tilmeldingsfrist opkræves 0%
Ved afmelding efter sidste tilmeldingsfrist opkræves 100%

NB. Man har altid 14 dages fortrydelsesret fra den dag man tilmelder sig. Dette gælder også ved tilmelding efter sidste tilmeldingsfrist.

Nej. Man skal ikke betale ved tilmelding. Der fremsendes faktura efter sidste tilmeldingsfrist (medmindre andet er angivet i kursusbeskrivelsen).

Parkering i Snekkersten

Der er parkeringsmuligheder på begge adresser og på vejen.

Da Snekkersten Stationsvej er en smal vej, hvor der indimellem kører store lastbiler, må vi henstille til, at man kun parkerer på den side, der vender mod nord. Ellers er der parkeringspladser på Snekkersten Station 3 min. fra DISPUK. Parkering på Parallelvej frabedes, da der ellers ikke er plads til vejens beboere.

Download pdf med kort og symboler – klik her

Parkering i Århus 

Ved Restaurant NorR (Marselisborg havn) er der parkering lige uden for halvøen, hvor Restaurant NorR ligger. Hvis der er mangel på ledige pladser der, er der altid pladser på den store grusplads før svinget.

Der kan parkeres på havnens pladser. Blot skal man huske at registrere sin nummerplade på en Ipad i baren hos  Restaurant NorR, senest 2 timer efter man har parkeret. Parkering gælder frem til kl. 23.59 samme dag

Ja, på alle vores kurser og uddannelser er der inkluderet morgenmad, frokostbuffet og eftermiddagskaffe/kage.

Vores frokostbuffet er grøn med fokus på årstidens grøntsager. Det er derfor muligt at spise sig mæt, selvom man ikke spiser dagens kødret. Der bruges æg og animalske mejeriprodukter i vores køkken, så det er ikke muligt at spise vegansk. Kontakt kontoret ved eventuelle spørgsmål på dispuk@dispuk.dk

Har du fødevareallergener, så kontakt kontoret for at gøre os opmærksom på det. Aftal også gerne nærmere med køkkenpersonalet, når du møder ind på undervisningsstedet.

3 dage

7.500 kr. inkl. moms

15. apr 2024 Snekkersten

Tilmeldingsfrist: 1. apr 2024

Datoer

Nedenfor kan du se relevante datoer og andre detaljer for kurset.

15. apr 2024 Snekkersten Tilmeld

DETALJER

Snekkersten - 24-804

24-804

15. apr 2024

1. apr 2024

3 dage

7.500 kr. inkl. moms

Eva Kragh

Min. 12 - maks. 24 deltagere

15. apr 2024 - 16. apr 2024

27. maj 2024

Kl. 9-16

DISPUK, Strandvejen 202, 3070 Snekkersten

Tilmeld

Har du spørgsmål til kurset?

Kontakt

Joan Bruun Andersen

Kursussekretær

andersen@dispuk.dk

4922 5161

Send mail

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev for at få de seneste nyheder, opdateringer og specialtilbud leveret direkte i din indbakke.