Salonbeskrivelse

Vi lever i en tid, hvor der skrives som aldrig før. Ikke bare på sociale medier, men også i diverse fagdiscipliner hvad enten man er lærer, pædagog, psykolog, sygeplejerske eller leder. Vi skriver ofte for at dokumentere og kommunikere vores arbejde til de instanser eller systemer, vi arbejder i. I en årrække har Martin Nevers, direktør, underviser, supervisor og terapeut hos DISPUK, været optaget af, hvordan de dokumenter, der laves, også bliver potentielle identitetspapirer for de mennesker, dokumenterne handler om.

”Når vi skriver om mennesker gør vi dem til objekter. De forlader så at sige centrum. Det undrer mig gang på gang, hvorfor vi ikke i stedet skriver til dem, det handler om og viser andre interesserede, hvad vi har skrevet? Det ville sætte borgeren i centrum. Et menneske, der skrives til bliver et subjekt i verden,” forklarer Martin.

Derfor har han inviteret Mette Larsen, lektor ved professionshøjskolen i København, til DISPUK mandag den 5. september kl. 19.00 til en Narrativ Salon, hvor de to vil tale om sprogets skabende og destruerende kraft, om identitet og om, hvad man som socialrådgiver, pædagog, lærer, psykolog eller leder kan gøre for både at honorere, at vi skal leve op til særlige krav fra systemet, og styrke menneskers handlekraft og identitet, når vi skriver.

Mette Larsen udkom for et par måneder siden med bogen ”Blikke fra dem du skriver om – Børn og unges aktindsigt” om effekterne af de forskellige dokumentationspraksisser rundt om børn og unge, anbragt uden for hjemmet. Mette har i bogen interesseret sig for at undersøge hvad børn og unge selv fortæller er effekterne af de dokumenter, som er skrevet om dem i tidens løb.

Ofte stillede spørgsmål

Parkering i Snekkersten

Der er parkeringsmuligheder på begge adresser og på vejen.

Da Snekkersten Stationsvej er en smal vej, hvor der indimellem kører store lastbiler, må vi henstille til, at man kun parkerer på den side, der vender mod nord. Ellers er der parkeringspladser på Snekkersten Station 3 min. fra DISPUK. Parkering på Parallelvej frabedes, da der ellers ikke er plads til vejens beboere.

Download pdf med kort og symboler – klik her

Ja, vin, snacks og vand.

2 timer

5. sep 2022 Snekkersten

200 kr. + billetgebyr inkl. moms

Interviewer

Har du spørgsmål til kurset?

Kontakt

Nis Hartvith

hartvith@dispuk.dk

2093 6400

Send mail

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev for at få de seneste nyheder, opdateringer og specialtilbud leveret direkte i din indbakke.