SAMTALER OG KONSULENTYDELSER
Gratis samtaleterapi hos psykologistuderende i Snekkersten
Gratis samtaleterapi hos psykologistuderende i Snekkersten
DISPUK har hvert halvår studerende (stud.psych.), der er i praktik i fem måneder. I denne periode er det muligt at gå i et gratis samtaleforløb hos dem.
Samtalen varer ca. 2 timer, og der er mulighed for et forløb, hvor man kan komme op til fem gange. Samtalen vil blive overværet af 1-3 andre, der udgør et team. Teamet består af andre praktikanter og eventuelt deres vejleder. Undervejs i samtalen vil teamet reflektere over interviewet i rollen som lyttere i forhold til, hvad de særligt hæfter sig ved, hvad de kan genkende og hvilke tanker, samtalen sætter i gang i forhold til deres eget liv.
Det er en betingelse for tilbuddet, at samtalen bliver optaget på film til brug for praktikantens supervision. Optagelse og omgang med filmen er underlagt Dansk Psykologforenings etiske regler og bruges kun til internt brug. Optagelsen destrueres, når forløbet er slut.
For at blive skrevet på venteliste til gratis samtaler med praktikanterne, skal du sende en mail til dispuk@dispuk.dk med dine kontaktoplysninger eller udfylde kontaktskema om gratis samtaler.