Efteruddannelse i narrativ samtalepraksis – 2.-3. år
Bliv uddannet narrativ samtaleterapeut på denne anden del af DISPUKs uddannelse til narrativ psykoterapeut. Uddannelsens 2. og 3. år er en sammenhængende enhed af 2 års varighed.
På anden del af uddannelsen fortsætter den teoretiske og praktiske undervisning fra 1. året. Der er fokus på:
- opbygning og styrkelse af deltagernes viden og færdigheder relateret til både menneskeligt og professionelt berigende og udfordrende samtaler og til komplekse relationer i behandlingsarbejde
- rådgivning, supervision og undervisning i forhold til børn, unge, voksne og familier.
Formål
Anden del af uddannelsen i narrativ samtale er et intensivt uddannelsesforløb, der henvender sig til personer, som ønsker at fordybe sig i teori og praksis på baggrund af allerede opnåede færdigheder på uddannelsens 1. år.
Målgruppe
Lærere, socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sundhedsplejersker og andre faggrupper med en mellemlang grunduddannelse indenfor det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige område, som bruger samtalen i pædagogiske og behandlingsmæssige tiltag og problemstillinger.
Undervisningsform
Undervisningen foregår med et detaljeret fokus relateret til deltagernes konkrete praksis. Det betyder, at det er et krav, at deltagerne har mulighed for at praktisere samtaler på egen arbejdsplads for at kunne deltage i undervisningen.
I undervisningen arbejdes der med live-samtaler, dels med deltagere fra holdet og dels med personer, der gæster holdet.
Forløb
Efteruddannelsen er af to års varighed med start hvert år i foråret. Undervisningen foregår i moduler af to dages varighed, kl. 9-16. (på 3. året er der et modul af tre dage). I alt 18 underviserbesatte dage og 8 studiegruppedage på 2. året . I alt 19 undervisebesatte dage på 3. året og 8 studiegruppedage.
Uddannelsen er bygget op i moduler på 2. og 3.-året. Efter at have gennemført 2.-3. året er det muligt at fortsætte til 4.-5. året og blive uddannet narrativ psykoterapeut. Dog, er det vigtigt, at man husker at læse adgangskriterierne til de specifikke hold, da de skærpes undervejs. F.eks. skal den studerende kunne dokumentere minimum tre års erhvervserfaring med samtaler, inden påbegyndelse af psykoterapeutuddannelsens 4.-5. år.
Bemærk, at der er begrænset antal pladser på 4.-5.-året. Man er således ikke garanteret plads på 4.-5.-året, fordi man går på 2.-3.-året. Der skal altid foretages en separat tilmelding og her gælder først til mølle-princippet.
Psykoterapeut-uddannelsens tredeling ser således ud:
DISPUKs narrative grunduddannelse:
Her vil på eksamensbeviset stå: Narrativ samtalepraktiker DISPUKs Efteruddannelse i Narrativ Samtalepraksis
2.-3. år:
Her vil på eksamensbeviset stå: Narrativ samtaleterapeut DISPUKs Efteruddannelse i Narrativ Samtalepraksis
4.-5. år:
Her vil på eksamensbeviset stå: Narrativ psykoterapeut
Læs om hele DISPUKs psykoterapeutuddannelse her
Uddannelsen er godkendt som efteruddannelse i psykoterapi under Dansk Psykoterapeutforening, og der skal ske skriftlig tilmelding til hver del af uddannelsen. Vi følger Dansk Psykoterapeutforenings retningslinjer.
Studieordning:
Læs studieordningen for DISPUKs psykoterapeutuddannelse, som følger retningslinjerne fra Dansk Psykoterapeutforening.
Studiegrupper
Ud over undervisningen på holdet mødes deltagerne i faste studiegrupper uden underviser en dag imellem hvert undervisningsmodul. I alt 8 dage. Studiegrupperne aftaler selv mødested og tid. Studiegrupperne etableres på det første undervisningsmodul.
Litteratur
Deltagerne forventes at læse litteratur til hvert undervisningsmodul. Litteraturen er primært på dansk. Litteraturen er af varierende sværhedsgrad. Det forventes, at deltagerne selv anskaffer de bøger, der indgår i programmet.
Eksamensform
2. året afsluttes med mundtlig eksamen.
3. året afsluttes med en skriftlig opgave på max. 10 A4-sider, som bedømmes af ekstern censor. Der gives skriftlig og mundtlig tilbagemelding fra censor. Det er et krav, at opgaven godkendes for erhvervelse af uddannelsesbevis. Hvis der ikke afleveres en opgave, udstedes deltagerbevis.
Deltagerne vil i løbet af hvert år ligeledes skulle udforme 3-5 skriftlige refleksioner og breve på 1-2 sider.
Adgangskriterier
Tilmelding til 2.-3. året er forbeholdt igangværende kursister fra DISPUK indtil den 8. august. Herefter tilbydes evt. resterende pladser (eller plads på ventelisten) til øvrige ansøgere.
2.-3. året regnes som en efteruddannelse eller som ajourføring af erhvervet grunduddannelse, og alle deltagere skal være i besiddelse af følgende kvalifikationer for at kunne starte på 2.-3. året:
- Være i besiddelse af en mellemlang grunduddannelse som f.eks. lærer, pædagog, plejer, sygeplejerske, socialrådgiver, socialformidler, SOSU-assistent, sundhedsplejerske eller have anden tilsvarende faglige baggrund (Klik her for at læse om kvoteoptag)
- Have gennemført 1. året i narrativ samtalepraksis på DISPUK eller have gennemført et forløb, der ækvivalerer med 1. året og kravene til bestået eksamen. Dispensation vil altid ske efter individuel bedømmelse i samarbejde med den uddannelsesansvarlige.
- Være i en arbejdsmæssig relevant samtalepraksis, hvor man kan bringe idéer fra uddannelsen i spil.
- Være i stand til at kunne læse teoretiske tekster på dansk, svensk, norsk og engelsk.
Såfremt den studerende efter endt 2.-3. år påtænker at læse videre på psykoterapeutuddannelsens 4.-5. år, skal den studerende kunne dokumentere minimum tre års relevant erhvervserfaring.
Kursusbevis
For at kunne erhverve sig et bevis på at have gennemført 2. del af denne tværfaglige efteruddannelse i narrativ samtalepraksis samt modtage et eksamensbevis som narrativ samtaleterapeut, skal deltageren opfylde følgende krav:
- Have deltaget i undervisningen minimum 15 ud af 18 undervisningsdage pr. år.
- Have deltaget i øvelser, teamarbejde og drøftelser på holdet.
- Have modtaget supervision på holdet af egen praksis.
- Have afleveret mindst 3 skriftlige refleksioner eller breve pr. år, skrevet med udgangspunkt i den læste litteratur eller undervisningen, relateret til deltagernes praksis.
- Have afleveret og fået godkendt skriftlig 3. års opgave.
Vedr. fravær:
Normalt må man have 3 fraværsdage pr. uddannelsesår. Men da 2-3 året anses som sammenhængende undervisningsår, må man samlet have 6 fraværsdage på de i alt 36 undervisningsdage.
Studieråd
Det er et krav, at der er et studieråd på psykoterapeutuddannelsesinstitutioner. Formålet med et studieråd er at bruge de studerendes erfaringer til at værne om og udvikle uddannelserne og undervisningen på DISPUK. Rådet er, som navnet angiver rådgivende, og mødes to gange årligt med den uddannelsesansvarlige. Kontakt kursussekretær Mette Agerbo, agerbo@dispuk.dk, hvis man ønsker at få kontakt til medlemmer af studierådet.
Ofte stillede spørgsmål
Afmelding af uddannelser og kurser sker i henhold til følgende betingelser:
For uddannelser:
Ved afmelding inden sidste tilmeldingsfrist opkræves 0%
Ved afmelding efter sidste tilmeldingsfrist og inden uddannelsesstart opkræves 50%
Ved afmelding efter uddannelsesstart opkræves 100%
Ved flerårige uddannelsesforløb, hæfter man kun økonomisk for et uddannelsesår ad gangen. Et eventuelt afbud til fortsættelse på en efteruddannelse, skal være DISPUK i hænde senest 3 mdr. inden næste uddannelsesårs opstart.
For workshops og kortere kurser:
Ved afmelding inden tilmeldingsfrist opkræves 0%
Ved afmelding efter sidste tilmeldingsfrist opkræves 100%
NB. Man har altid 14 dages fortrydelsesret fra den dag man tilmelder sig. Dette gælder også ved tilmelding efter sidste tilmeldingsfrist.
Nej. Man skal ikke betale ved tilmelding. Der fremsendes faktura efter sidste tilmeldingsfrist (medmindre andet er angivet i kursusbeskrivelsen).
Ja, er man privatbetalende kan man betale i rater. Man får en faktura på det fulde beløb, som man selv deler op i det antal rater, man ønsker. Det skal være det samme beløb, der indbetales hver gang. Det er et krav, at første rate er betalt inden kursusstart, og at sidste rate er betalt inden uddannelsen afsluttes.
Ja, på alle vores kurser og uddannelser er der inkluderet morgenmad, frokostbuffet og eftermiddagskaffe/kage.
Vores frokostbuffet er grøn med fokus på årstidens grøntsager. Det er derfor muligt at spise sig mæt, selvom man ikke spiser dagens kødret. Der bruges æg og animalske mejeriprodukter i vores køkken, så det er ikke muligt at spise vegansk. Kontakt kontoret ved eventuelle spørgsmål på dispuk@dispuk.dk
Har du fødevareallergener, så kontakt kontoret for at gøre os opmærksom på det. Aftal også gerne nærmere med køkkenpersonalet, når du møder ind på undervisningsstedet.
18 dage på 2. året, 19 dage på 3. året + 8 dage pr. år
46.375 kr. inkl. moms pr. år
(klik her for at se alle datoer)
1. mar 2027 Snekkersten
Tilmeldingsfrist: 5. jan 202711. mar 2027 Aarhus
Tilmeldingsfrist: 15. jan 2027Der gives 15% rabat til ikke CVR-registrerede privatbetalere kr. 39.419 pr. år. Man hæfter økonomisk kun for et uddannelsesår ad gangen.
Datoer
1. mar 2027 Snekkersten
Tilmeld
DETALJER
Snekkersten - Kursusnr. 27-200
27-200
1. mar 2027
5. jan 2027
18 dage på 2. året, 19 dage på 3. året+8 dage pr. år
46.375 kr. inkl. moms pr. år
Oplyses senere
Min. 14 - maks. 24 deltagere
1. mar 2027 - 2. mar 2027
Alle dage kl. 9-16. Øvrige datoer oplyses efter sommer 2026
Pris er pr. år. Der gives 15% rabat til ikke CVR-registrerede privatbetalere kr. 39.419 pr. år.
2. året har forfald 15/2-27 og 3. året forfald 5/1-2028.
DISPUK 2, Strandvejen 202 B, 3070 Snekkersten.
Kl. 9-16. Datoer oplyses efter sommer 2026
11. mar 2027 Aarhus
Tilmeld
DETALJER
Aarhus - Kursusnr. 27-230
27-230
11. mar 2027
15. jan 2027
18 dage på 2. året, 19 dage på 3. året+8 dage pr. år
46.375 kr. inkl. moms pr. år
Oplyses senere
Min. 12 - maks. 24 deltagere
11. mar 2027 - 12. mar 2027
Alle dage kl. 9-16. Øvrige datoer oplyses efter sommer 2026
Pris er pr. år. Der gives 15% rabat til ikke CVR-registrerede privatbetalere kr. 39.419 pr. år.
2. året har forfald 1/3-27 og 3. året forfald 5/1-2028.
Søren Frichs Vej 36D st. 8230 Åbyhøj
Kl. 9-16. Datoer oplyses efter sommer 2026
Har du spørgsmål til kurset?
Registration Form
18 dage på 2. året, 19 dage på 3. året + 8 dage pr. år
1. mar 2027 Snekkersten
11. mar 2027 Aarhus
46.375 kr. inkl. moms pr. år
Der gives 15% rabat til ikke CVR-registrerede privatbetalere kr. 39.419 pr. år. Man hæfter økonomisk kun for et uddannelsesår ad gangen.
