For at gøre noget ved magten, må vi stille os tæt på den

For at gøre noget ved magten, må vi stille os tæt på den

03.04.2025
Af: Olivia Winther
Share

I sidste uge afholdt vi en ny 2-dages workshop om at få det narrative integreret i arbejdet med såkaldt psykoedukation og rådgivning af forældre. Det var Camilla Schjørring, der stod for workshoppen, og i frokostpausen svarede hun på et par spørgsmål.

Hvorfor en workshop om psykoedukation?
“Psykoedukation vinder i øjeblikket mere og mere indpas som metode inden for psykologien og psykiatrien, men for mig giver det ikke mening at tro, at vi kan undervise i sjæle, hvilket rent bogstaveligt er, hvad ordene ‘psyko’ og ‘edukation’ betyder. På et mere praktisk niveau har jeg også svært ved at se, hvordan man skal kunne det, som rigtig mange i landets kommuner bliver bedt om – nemlig at undervise forældre til et barn, der har fået en diagnose, om diagnosen. For hver diagnose findes der et utal af variationer, så hvordan skal de i grunden kunne undervise i en diagnose?”

Hvad skal de så gøre?
“Med denne workshop ønsker jeg, at vi i stedet for at undervise folk, skaber processer, der undersøger, hvad der kan være meningsfuldt for forældrene, så de og deres barn kan få mindsket lidelsen. Det er det, det handler om – ikke at undervise, men at mindske lidelse. Det kigger vi sammen ind i på disse to dage gennem forskellige tematikker og praksisser. Lige nu er deltagerne for eksempel i gang med at arbejde med wonderfulness-spørgsmål, der handler om at gå fra en patologiserende til en karakteriserende præsentation af et barn eller en familie. Det er et opgør med den dominerende behandlingskultur, hvor vi hurtigt kommer til at give problemet første replikken. Vi skal ikke glemme problemet, det er vigtigt. Vi parkerer det blot for en stund for at give stemme til, hvad menneskerr har at stå imod problemerne med.”

Fra et narrativt synspunkt kan psykoedukation lyde som noget, der skaber diagnostiske identitetskonklusioner. Hvorfor bruger du alligevel termen i din workshop?
“Jeg har i mange år arbejdet med narrativ familieterapi i børne- og ungdomspsykiatrien, og jeg er overbevist om, at det ikke nytter noget bare at sige, at diagnoser ikke kan gøre noget for folk. For at gøre noget ved magten, må vi stille os tæt på den. Det har været min drivkraft gennem alle mine år i psykiatrien og er stadig en central nerve for mig. Som Sanni Paljakka siger, handler det ikke om at afvise diagnoser, men om at gå væk fra at forudse en persons handlinger og væren ud fra diagnosen, til i højere grad at se diagnosen som noget, der kan åbne op for fortællinger om smerte og lindring, i det liv, som folk har levet.”

Hvad siger deltagerne?
“En af dem sagde lige, at der på hendes arbejdsplads er en kultur, hvor det handler om at præsentere så meget som muligt om en diagnose for forældrene, fordi de tror, at det er mest effektivt. Men da hun sad her til workshoppen, blev hun inspireret til at arbejde med en langt større langsommelighed. Fordi hun kunne se, at det – ironisk nok – er mere effektivt i forhold til at mindske lidelse.”

Du vil måske også synes godt om…

Mennesker danser på trægulv i lampernes skær

Nyhedsbrev maj 2026

Nyhedsbrev maj 2026

Hvordan gør vi fællesskabet?

Du vil måske også synes godt om…

Fortsæt læsning
Habermas

Nyhedsbrev marts 2026

Nyhedsbrev marts 2026

Habermas er død – men hans idé om samtale lever videre

Du vil måske også synes godt om…

Fortsæt læsning
Et ? står alene

Nyhedsbrev februar 2026

Nyhedsbrev februar 2026

Tvivl ikke på tvivlen

Du vil måske også synes godt om…

Fortsæt læsning
2 damer ser på vrer i en pose

Nyhedsbrev januar 2026

Nyhedsbrev januar 2026

Måske er 2026 året, hvor vi skal tale om social prepping?

Share

Du vil måske også synes godt om…

Fortsæt læsning

Med Lone Morell på arbejde

Med Lone Morell på arbejde

Hej Lone. Hvad laver du i dag?

02.09.2024
Af: Olivia Winther
Share

Egentlig skulle DISPUKs konsulent Lone Kaae Morell og DISPUKs kommunikationsansvarlige Olivia Nepper Winther bare koordinere en aftale på mail. Men så skrev Lone dette:

”Alt godt. Jeg sidder på altanen og skal over på Reden og lave supervision om 25 minutter. I dag har de sendt et tema om, hvordan man kan holde til alle de vilde historier. Jeg tænker, vi måske skal snakke kultur og politisk engagement. Har man ikke en særlig moral karakter, når man gerne vil være noget for udsatte kvinder?”

Det fik Olivia til at spidse ører. Så hun skrev tilbage, om ikke hun måtte interviewe Lone om hendes arbejdsdag.

Til de af jer, der kender Lone, så ved I, at hun sjældent følger den lige vej. Og hurra for det.

For få timer efter kom dette svar:

”Jeg gik lige tilbage til Reden og spurgte Gitte, som jeg havde superviseret, og om du måtte ringe til hende og høre lidt om, hvordan det netop er for dem i Reden at arbejde med supervision.”

Så det gjorde Olivia:

Hej Gitte. Du var til supervision med Lone i går, vil du fortælle lidt om det?
”Ja. Jeg arbejder i Reden i Aarhus som socialfaglig medarbejder. Man kan sige, at jeg er ansat til at være et menneske i et andet menneskes liv, forstået på den måde, at jeg skal være til stede og nærværende , når en kvinde kommer ind på værestedet og har brug for et bad, noget mad, en at snakke med eller en trøstende skulder/hånd. På Reden har vi løbende supervision, hvor vi som personalegruppe sidder sammen og lytter, imens en superviseres af Lone. Efterfølgende skriver vi bevidningsbreve. Og i går var de så min tur til at blive superviseret.”

Hvad var temaet for din supervision?
”Det handlede om den afmagtsfølelse, jeg ofte står med i mit arbejde. Mange af de historier, jeg hører fra de kvinder, der kommer til os på Reden, kommer virkelig ind under huden på mig, og jeg har en stor lyst til at hjælpe. Det resulterer i, at jeg ofte bøjer mig mere end, hvad der måske er godt for mig.”

Var der en særlig episode, der udløste det tema?
”Det er et generelt tema for de fleste på mit arbejde, fordi vi er i en slidsom business, kan man sige. Men grunden til, at det måske netop fyldte så meget for mig i går var, at jeg netop havde haft en kvinde, der klæbede sig til mig. Hun kom ind fra gaden i stor krise, og det var tilfældigvis mig, der tog imod hende. Så da jeg havde fri, kunne hun slet ikke give slip på mig. Jeg havde virkelig svært ved at gå, og da min kollega endelig fik mig afsted, kunne jeg ikke slippe kvinden i mine tanker.”

Hvordan var det at tage op til supervision?
”Det var rart. Det er som sagt en slidsom buisness, vi er i. Det er et vilkår her, men fordi det går så stærkt i vores hverdag, er det ikke altid, at vi har tid til at tale med hinanden om det, der bøvler. Men når vi går ind i supervisionsrummet, bliver der gjort plads og tid den sårbarhed, der følger med ved arbejdet som andres skulder. I går fik jeg sammen med Lone ventileret en problematik, der fylder hos mig, og samtidig fik jeg mulighed for at få mine kollegaers perspektiver på det. Det gav mig en ro i maven at finde ud af, hvor meget, mange af mine kollegaer kunne relatere sig til det problem, jeg tog op. Det giver mig mod og lyst til at være den, jeg er, og tale højt om, hvad der kan være svært.”

Hvordan har du haft det siden?
”Bare fra i går til i dag har det sat en masse tanker i gang i mig. Om hvor vigtigt det er, at jeg får passet på mig selv. Det er ikke fordi, jeg vil lave en masse om ved min måde at arbejde på, for det er sådan, jeg er som menneske. Men jeg er blevet optaget af, hvordan jeg – når jeg nu bruger mig selv så meget i mit arbejde – finder nogle strategier til at passe på mig selv. Så jeg fortsat kan passe på de andre. Og så synes jeg, at det er rart, at mine kollegaer nu ved det og måske kan hjælpe mig lidt.”

 

Narrativ supervisoruddannelse

Overvejer du at læse til supervisor. Så se mere her

Læs mere

Du vil måske også synes godt om…

Hånd med tallet 2025

Nyhedsbrev december 2025

Nyhedsbrev december 2025

Hvad gør et spørgsmål godt?

Share

Du vil måske også synes godt om…

Fortsæt læsning

Nyhedsbrev november 2025

Nyhedsbrev november 2025

Hvad gør et spørgsmål godt?

Share

Du vil måske også synes godt om…

Fortsæt læsning
barn rækker tunge

Nyhedsbrev oktober 2025

Nyhedsbrev oktober 2025

Hvornår starter et nyt år hos dig?

24.10.2025
Share

Du vil måske også synes godt om…

Fortsæt læsning

Nyhedsbrev september 2025

Nyhedsbrev september 2025

Hvornår starter et nyt år hos dig?

28.09.2025
Share

Du vil måske også synes godt om…

Fortsæt læsning

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev for at få de seneste nyheder, opdateringer og specialtilbud leveret direkte i din indbakke.

✕