Tal med unge om utilstrækkelighed

Mange unge har ondt i livet og plages af en følelse af utilstrækkelighed. Hvordan taler man med dem om det? Denne workshop henvender sig til professionelle, som arbejder med unge, der rammes af utilstrækkelighedsfølelser i deres ungdomsliv

Som legesyge sommerfugle den allerførste sommerdag… Sådan beskrev Kim Larsen de unge smukke mennesker i 1988 i sin sang af samme navn, der lige siden har været en musikalsk genganger ved alt fra konfirmationer til studentergilder.

Spørgsmålet er, om den giver mening at synge i dag, hvor statistikkerne over depression, selvskade, angst mv. alle peger på, at unge trives dårligere end tidligere.

Forklaringerne skortes der ikke på; beskyttende curlingforældre, forventningspres fra uddannelsessystemet, uopnåelige idealer på sociale medier, coronakrise, krig og klima. Men måske en del af forklaringen skal findes hos Søren Kierkegaard?

“Kierkegaard introducerer på et tidspunkt begrebet sammenligningsuro. Et fantastisk begreb, som jeg dels kan genkende selv, men som jeg også i rigt mål kan genkende hos de mange unge mennesker, jeg har talt med igennem tiden på ungdomsuddannelser og efterskoler rundt omkring,” forklarer DISPUKS konsulent Henrik Vendelbo, der som tidligere efterskolelærer har mange års erfaring med at tale med unge – også dem, der ikke føler sig som legesyge sommerfugle den allerførste sommerdag.

Utilstrækkelighed er et andet begreb, som dækker over noget af det samme, som Kierkegaard prøver at beskrive, og som Christian Hjortkjær i sin bog Utilstrækkelig fra 2020 præsenterer som en vinkel til at forstå statistikkerne om unges mistrivsel. Nemlig at det er den fremherskende moral, hvor vi er gået fra et forbudssamfund til påbudssamfund, der fører til følelsen af utilstrækkelighed hos mange unge.

På workshoppen vil Henrik gå skridtet videre fra Hjortkærs beskrivelse af, hvordan og hvorfor unge mennesker føler sig utilstrækkelig – og konkret give idéer til, hvordan vi kan håndtere utilstrækkeligheden sammen med den enkelte unge ramt at fænomenet.

Utilstrækkelighed er et kulturelt fænomen, og kulturelle fænomener skal måske også håndteres i kulturen og ikke af individet, så workshoppen vil også komme med bud på, hvordan man kan lave processer i ungdomskulturer, som hjælper de unge med at håndtere eller ændre på den kultur, som skaber utilstrækkelighed.

På workshoppen vil du:

  • Få en kort gennemgang af den narrative grundforståelse, som afsæt for at arbejde med sammenligningsuro.
  • Blive introduceret til at arbejde med normudfoldelseskort, der er en konkret metode til at arbejde med at udfolde normer og få blik for de andre værdier, der er på spil, når unge oplever sig selv som utilstrækkelige.
  • Blive præsenteret for Michel Foucaults magtforståelse i relation til, hvordan moderne magt påvirker mennesker – og derigennem hvordan vi kan tale med unge mennesker omkring, hvordan de kan forholde sig til de normer og diskurser, der får dem til at tale, tænke og handle på særlige måder.
  • Arbejde med positionskort, som en konkret metode til at dekonstruere de problemer, som kulturelle diskurser kan bringe med sig, så nye perspektiver eller veje kan dukke op for dem vi taler med.
  • Og ikke mindst. Du vil få mulighed for at tale med andre professionelle, som står med opgaven at hjælpe unge som rammes af sammenligningsuro, og få mulighed for at dele erfaringer med at håndtere de udfordringer, man kan stå med i forsøget på at hjælpe de unge.

Ofte stillede spørgsmål

Afmelding af efteruddannelser og kurser sker i henhold til følgende betingelser:

For efteruddannelser:
Ved afmelding inden sidste tilmeldingsfrist opkræves 0%
Ved afmelding efter sidste tilmeldingsfrist og inden uddannelsesstart opkræves 50%
Ved afmelding efter uddannelsesstart opkræves 100%

Ved flerårige efteruddannelsesforløb, hæfter man kun økonomisk for et uddannelsesår ad gangen. Et eventuelt afbud til fortsættelse på en efteruddannelse, skal være DISPUK i hænde senest 3 mdr. inden næste uddannelsesårs opstart.

For workshops og kortere kurser:
Ved afmelding inden tilmeldingsfrist opkræves 0%
Ved afmelding efter sidste tilmeldingsfrist opkræves 100%

NB. Man har altid 14 dages fortrydelsesret fra den dag man tilmelder sig. Dette gælder også ved tilmelding efter sidste tilmeldingsfrist.

Nej. Man skal ikke betale ved tilmelding. Der fremsendes faktura efter sidste tilmeldingsfrist (medmindre andet er angivet i kursusbeskrivelsen).

Parkering i Snekkersten

Der er parkeringsmuligheder på begge adresser og på vejen.

Da Snekkersten Stationsvej er en smal vej, hvor der indimellem kører store lastbiler, må vi henstille til, at man kun parkerer på den side, der vender mod nord. Ellers er der parkeringspladser på Snekkersten Station 3 min. fra DISPUK. Parkering på Parallelvej frabedes, da der ellers ikke er plads til vejens beboere.

Download pdf med kort og symboler – klik her

Parkering i Århus 

Ved Restaurant NorR (Marselisborg havn) er der parkering lige uden for halvøen, hvor Restaurant NorR ligger. Hvis der er mangel på ledige pladser der, er der altid pladser på den store grusplads før svinget.

Der kan parkeres på havnens pladser. Blot skal man huske at registrere sin nummerplade på en Ipad i baren hos  Restaurant NorR, senest 2 timer efter man har parkeret. Parkering gælder frem til kl. 23.59 samme dag

Nej, men vi har her fremhævet nogle af de steder, vi særligt kan anbefale i nærheden af vores undervisningssted i hhv. Snekkersten og Århus.

Snekkersten

Aarhus
 

Ja, på alle vores kurser og uddannelser er der inkluderet morgenmad, frokostbuffet og eftermiddagskaffe/kage.

Vores frokostbuffet er grøn med fokus på årstidens grøntsager. Det er derfor muligt at spise sig mæt, selvom man ikke spiser dagens kødret. Der bruges æg og animalske mejeriprodukter i vores køkken, så det er ikke muligt at spise vegansk. Kontakt kontoret ved eventuelle spørgsmål på dispuk@dispuk.dk

Har du fødevareallergener, så kontakt kontoret for at gøre os opmærksom på det. Aftal også gerne nærmere med køkkenpersonalet, når du møder ind på undervisningsstedet.

1 dag

3.500 kr. inkl. moms

Datoer oplyses senere.

Underviser

Oplyses senere

Datoer

Nedenfor kan du se relevante datoer og andre detaljer for kurset.

Datoer oplyses senere.

Har du spørgsmål til kurset?

Kontakt

Joan Bruun Andersen

Kursussekretær

andersen@dispuk.dk

4922 5161

Send mail

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev for at få de seneste nyheder, opdateringer og specialtilbud leveret direkte i din indbakke.