Refleksionsuge på Kreta (uge 41/2020) AFLYST PGA COVID-19

Den 3. oktober 2020, Kreta

Kursusnr.: 20-805 Tilmeld nu

Ledelse og organisationsarbejde med et narrativt og anti-patriarkalsk perspektiv 

Refleksionsuge for direktører, chefer, ledere, konsulenter, coaches, supervisorer og terapeuter, der arbejder med menneskers og organisationers lærings-, udviklings- og forandringsprocesser samt med forskellige former for konflikter og stress. Der vil være fokus på effektivisering og optimering af personlige, professionelle og organisatoriske processer.

Deltagerne vil få mulighed for at fordybe sig i og træne narrative metoder i forhold til forskellige typer af samtaler, processer og ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger.

Der vil være en grundig introduktion til narrative og anti-patriarkalske perspektiver på ledelse, samtaler og organisatoriske problemstillinger. Ugen vil også være velegnet for personer, der allerede har et grundigt kendskab til de narrative metoder og perspektiver, men som ønsker en genopfriskning af disse samt få en supplerende forståelse af det anti-patriarkalske perspektiv.

De præsenterede begreber vil blive grundigt gennemgået, og deltagerne vil få rig lejlighed til at træne deres praktiske implikationer. Der vil blive taget udgangspunkt i de problemstillinger deltagerne sidder med i deres job. Der vil især være fokus på bevidning, og på eksternaliserende og genforfattende samtaler.

Der vil blive arbejdet grundigt med stress og ensomhedsproblematikker og med følelsen af fiasko og utilstrækkelighed. Alle deltagerne vil få nye handlemuligheder og en revitalisering af ens foretrukne identitet – den bedste udgave af sig selv - så man kommer til at trives bedre i sit job.

Deltagerne skal medbringe en problemstilling fra sin arbejdsplads eller sit liv, som der arbejdes med på kurset.


Deltagerne kommer til at:

  • Træne de narrative samtalemetoder
  • Arbejde med og at forstå og få magten over sine ”ømme” og sårbare punkter i relationerne med andre mennesker
  • Se nye sammenhænge i eget liv
  • Reflektere over teori, begreber og inspiration fra bl.a. Michael White, Michel Foucault, Gilles Deleuze, Friederich Nietzsche, Ole Fogh Kirkeby og Carol Gilligan, og
  • Relatere idéerne og praksisserne til ledelse, konsultativt arbejde, coaching, terapi & organisatorisk kompleksitet i egen hverdag. 

Form:

  • Oplæg fra underviseren
  • Kommentarer og spørgsmål til de i forvejen udsendte artikler og kapitler, som deltagerne skal forholde sig til ved at medbringe et citat fra hver tekst
  • Deltagerne skal interviewe et par personer inden kurset samt skrive et brev til de interviewede personer inden kurset. Der arbejdes med deltagernes interviews og breve på kurset.
  • Interviewøvelser og
  • Refleksion over egne problemstillinger og historier. 

Formen vil (forhåbentlig) bære præg af lethed og humor, hvor bestræbelsen er at skabe nye perspektiver på fastlåsende ideer og praksisformer. Der undervises 10 moduler á 3 timer (kl. 9-12 & 16-19 i 5 dage) startende søndag. Onsdag er fridag. 

Ugens program:
Undervisning søndag, mandag og tirsdag kl. 9-12 samt 16-19
Onsdag er fridag til fordybelse 
Undervisning torsdag og fredag kl. 9-12 samt 16-19

DISPUK har afholdt reflektionsuge på Kreta i oktober gennem mere end 25 år. Hotel Rithymna Beach er et af Kretas bedste hoteller, direkte til havet, med tre udendørs og en indendørs swimmingpool, 4 tennisbaner med kunstigt græs, bordtennis, massage- & fitness-center m.m. Det ligger 6 km fra Rethymnon by. Læs mere om hotellet

Fuld pakke:
Kurset inkluderer pakkerejse bestående af fly fra Kastrup, hotel, transfer og halvpension på Hotel Rithymna Beach. Man bor på dobbeltværelse som enkeltværelse med havudsigt. Der er kun pålagt moms på selve kursusafgiften. Flybillet og hotelophold er momsfrit.

Rejsetider:
Der flyves til Chania lufthavn på følgende afgange (lørdag-lørdag):
København (3/10) afgang ca. kl. 07.45
Chania (10/10) afgang ca. kl. 13.15 med ankomst i Kastrup ca. kl. 15.50

Selvrejsende:
Det er muligt selv at arrange sin rejse og ophold. Pris for kursusafgift alene er kr. 15.000 inkl. moms. Tilmelding som selvrejsende sker ved at oplyse om dette ved tilmelding. 

Vi kan anbefale følgende 2 prisvenlige hoteller i nærheden af kursushotellet:
Hotel Orion (ligger lige overfor kursushotellet) 
Hotel Mathias (ligger i gåafstand fra kursushotellet) 

Der holder en bus til DISPUKs kursister i Chania lufthavn som kører til kursushotellet ved ankomst. Er man selvrejsende og flyver man med de samme fly som gruppen, så er man velkommen til at køre med i bussen (giv besked til sekretær Joan Andersen, så underviserne og rejseselskab bliver orienteret om ekstra passagerer). Ankommer man på et andet tidspunkt, står man selv for sin transport til sit hotel. En taxi fra Chania lufthavn til kursushotellet koster ca. €100. 

Litteratur:
Deltagerne skal anskaffe sig og have læst en række bøger inden uge 41. Oplyses efter sidste tilmeldingsfrist. 

Om underviseren:
Allan Holmgren har mere end 40 års ledererfaring og erfaring fra arbejdet med udvikling af mennesker og organisationer. Han har skrevet talrige artikler og kapitler om ledelse, konsulentarbejde, supervision, terapi, coaching og organisationsarbejde. 

Underviser(e): Allan Holmgren
Datoer: Den 3.-10. oktober 2020
Sted: Hotel Aquila Rithymna Beach, Rethymnon, Kreta
Deltagerantal: Min. 12 - maks. 28 deltagere
Pris: kr. 28.000 kr. inkl. moms. Dækker kursusafgift, rejse, hotel og halvpension (arrangerer man selv rejse og ophold er prisen kr. 15.000,- inkl. moms for kurset). Bemærk at der kun er pålagt moms på kursusafgift. Rejse og ophold er momsfrit
Tilmeldingsfrist: Den 1. juni 2020
Kursusnr.: 20-805
For nærmere
information:
Kontakt kursussekretær Joan Andersen på mail andersen@dispuk.dk eller telefon 4922 5161 (dagligt kl. 10-13)

 

Underviser(e):

Allan Holmgren
Allan Holmgren CV
Læs mere

Refleksionsuge på Kreta (uge 41/2020) AFLYST PGA COVID-19

Underviser(e):
Allan Holmgren
Datoer:
Den 3.-10. oktober 2020
Sted:
Kreta
Deltagerantal.:
Min. 12 - maks. 28 deltagere
Pris.:
28.000 kr. inkl. moms. Dækker kursusafgift, rejse, hotel og halvpension (arrangerer man selv rejse og ophold er prisen kr. 15.000,- inkl. moms for kurset). Bemærk at der kun er pålagt moms på kursusafgift. Rejse og ophold er momsfrit
Tilmeldingsfrist:
1. juni 2020
Kursusnr.:
20-805
For nærmere information:
Kontakt kursussekretær Joan Andersen på mail andersen@dispuk.dk eller telefon 4922 5161 (dagligt kl. 10-13)

For nærmere information:

JOAN BRUUN ANDERSEN

Kursussekretær

andersen@dispuk.dk

4922 5161 (dagligt kl. 10-13)

Skriv til Joan, hvis du er i tvivl:

Sted:

Hotel Aquila Rithymna Beach
Rethymnon, Kreta