Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning & Konsultation

DISPUKs historie

DISPUK - Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning & Konsultation.

DISPUK blev etableret 1. januar 1990 af Allan Holmgren. Inden da havde han været forstander for den selvejende psykiatriske behandlingsinstitution "Snekkersten kollektivet", som han grundlagde i 1982.

DISPUKs teoretiske grundlag

Det teoretiske grundlag var dengang Gregory Batesons biologiske og systemteoretiske kommunikationsteori, der fremhævede, at alt i verden bør forstås ud fra et kommunikations- og relationsperspektiv. Bateson var en pionér i 30'erne, 40'erne og 50'erne. Hans gruppe var den første som i 1956 formulerede double-bind hypotesen til en forståelse kommunikation i familier med personer, der lider af skizofreni. Han understregede som en af de første i nyere tid betydningen af relationer og kontekster. For ham gav psykologiske teorier ingen mening; for ham handlede alt liv om kommunikation. Det var dengang en revolution.

DISPUK var i slutningen af 80'erne og i starten af 90'erne inspireret af den chilenske biolog og filosof Humberto Maturana, som Bateson udpegede som sin efterfølger inden han døde i 1980. Maturana besøgte Danmark flere gange inviteret af Snekkersten-kollektivet og DISPUK. Han fremhæver biologiske systemers selv-skabende og selvrefererende karakter med sit begreb autopoiese (en metafor som den tyske sociolog Niklas Luhmann og flere med ham har anvendt på sociale fænomener). Igennem begreberne selvreference og autopoiese understreges Batesons pointe, at kontrol og forandring af andre er umulig. Man kan kun forandre sig selv - ethvert system kan kun forandres indefra, var parolen.

Inspirationskilder gennem tiden

Siden 1993 var det særligt social-konstruktionismen, der var inspirationskilde for DISPUKs arbejde. DISPUK introducerede social-konstruktionismen i Danmark i en række seminarer med bl.a. socialpsykologen professor Kenneth Gergen, USA, der har formuleret og navngivet det social-konstruktionistiske perspektiv, og med kommunikationsteoretikeren professor Barnett Pearce, der har formuleret teorien om: Coordinated Management of Meaning - koordineret mestring af mening. Begge har skrevet bøger, der er udkommet på dansk på Psykologisk Forlag.

Den franske filosof Gilles Deleuze foreslår, at man erstatter kommunikationsbegrebet med ekspressionsbegrebet. Dette friske, overrumplende og radikale forslag er vi helt på linje med i DISPUK.

DISPUK har siden år 2000 været mere og mere inspireret af narrativ praksis og af post-strukturalistiske ideer, først og fremmest gennem samarbejdet og venskabet siden 1987 med den nu afdøde australske terapeut Michael Whites enestående og banebrydende terapeutiske arbejde.

De narrative ideer har som udgangspunkt, at mening og forståelse altid er organiseret i en fortælling. Mening kan kun eksistere i fortællingens form. Man kan have tynde konklusioner om sit liv ("jeg dur ikke til noget, det bliver aldrig bedre; jeg er angst, deprimeret"), og opgaven med en narrativ tilgang er at gøre de foretrukne historier tykkere ("der er faktisk noget, jeg kan, og det betyder, at jeg faktisk dur til noget."), så man får formuleret sin egen viden om egne erfaringer.

Den post-strukturalistisk filosofi

DISPUKs væsentligste teoretiske fundament ligger i den franske post-strukturalistiske filosofi. De post-strukturalistiske ideer fokuserer på sprogets og diskursernes menings- og identitetsskabende magt: Identitet og subjektivitet er ikke noget, som blot konstrueres, som den sociale konstruktionisme hævder; identitet og subjektivitet er realiteter, der produceres gennem disciplinerende diskursive og handlingsmæssige praksisser - ikke som en fast størrelse, men som noget, der er i bevægelse eller som kan bevæges. Identitet skabes gennem vores relationer til andre og gennem vores relationer til os selv gennem måder, kulturen foreskriver vi skal agere på gennem de herskende diskurser og fortællinger. Identitet forstås som baseret på en "association of life", på en livsklub, og som noget der kan bevæges gennem f.eks. narrative samtaler. Den diskursive, moderne disciplinerende magt forstås hverken som negativ eller positiv - men som produktiv. Sproget og fortællingerne er derfor aldrig neutrale, men magtudøvende. Det særlige ved magten, skriver Foucault, er, at den er baseret på frihed. Hvor der er magt, er der derfor, ifølge Foucault, altid frihed - man kan altid gå imod magten og i højere grad handle tro imod sine egne værdier. Det gør det stærke subjekt, skriver Foucault; det stærke subjekt lader sig ikke kaste hid og did af vinde og tendenser.

Foucault skriver programmatisk: "Der eksisterer kun gensidige relationer og de bestandige kløfter mellem intentioner i relation til hinanden." Dette udgangspunkt indebærer, at al mening, alle konflikter og alle følelser er relationelt, socialt og kulturelt produceret igennem kulturelle diskursers uundgåelige intentionelle sammenstød.

DISPUK har igennem det post-strukturalistiske perspektivs interessere for "moderne magt" en særlig interessere i at gøre noget i forhold til eksklusionsprocesser, depressioner, stress, angst og andre problemer, som diskurserne og praksisserne medfører i dagens samfund. Inklusion, resonans og bevidning er en vigtig social praksis som modmagt til det postmoderne livs betingelser, marginaliserings- og individualiseringstendenser.

Samarbejde med internationalt kendte personligheder

DISPUK har gennem årene introduceret og samarbejdet med en række markante internationalt kendte personligheder: Luigi Boscolo, Gianfranco Cecchin, Karl Tomm, Laura Fruggeri, Eia Asen, Elsa Jones, Phil Kearney, Suresh Srivastva, Sheila McNamee, Frank Barrett, Ken Gergen, Mary Gergen, Humberto Maturana, Mony Elkaïm, Arlene Katz, Vernon Cronen, John Shotter, Peter Lang, Martin Little, Elspeth McAdams, Barnett Pearce, Kimberly Pearce, Russell Meares, John Winslade, Michael White, Maggie Carey, Bronwin Davies, Alan Jenkins, Russell Meares, Art Fischer, Todd May, Søren Ulrik Thomsen, Jacob Holdt, Jørgen Leth, Arnhild Launveng, Jon-Roar Bjørkvold, m.fl.

DISPUK samarbejder aktuelt med en række forskere på Institut for Ledelse, Politik & Filosofi, CBS  (Handelshøjskolen i København): professorerne Ole Fogh Kirkeby, Sverre Raffnsøe & Niels Åkerstrøm Andersen.

DISPUK har som sådan intet færdigt koncept, der trækkes ned over hovedet på "kunden". DISPUK tilslutter sig ikke færdige koncepter som f.eks. Appreciative Inquiry eller Værdibaseret ledelse. DISPUK ser tværtimod sådanne koncepter som moderne undertrykkende magtudøvelse i praksis. Et koncept, en fremgangsmåde og en indfaldsvinkel må altid være unik. Den må udvikle sig sammen med opgaven og deltagerne i opgaven. DISPUK tager udgangspunkt i de problemer, mennesker oplever i deres hverdag, og i de formuleringer mennesker har om deres problemer, fordi der altid gemmer sig ikke udlevede intentioner, viden og muligheder i ethvert problem. Som Jerome Bruner skriver: "Stor fortælling handler om problemer, og er ikke en undervisning i problemløsning."

Hvad kan DISPUK tilbyde i dag? 

Du kan her se, hvad DISPUK tilbyder inden for følgende: