Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning & Konsultation

Mindfulness indvidualiserer behandlingen af psykiske lidelser

Af Allan Holmgren


Det er lidt pudsigt at læse, at "vi skal tage tanker og følelser langt mere alvorligt i behandling af sygdom," som er den lange overskrift på et interview i Politiken lørdag den 7. januar med overlæge i psykiatri Lone Overby Fjorback.

Det gør man åbenbart ikke i psykiatrien. Man giver hellere en håndfuld piller og et elektrochok. Man kan læse en illustrativ og rystende beretning om, hvordan psykiatrien arbejder, på de sidste godt 100 sider i Karl Ove Knausgaards bind 6 af Min Kamp, hvor han beskriver sin og først og fremmest sin kones møde med psykiatrien i Malmø. Læs fra s. 1.174. Siden starter med denne sætning: "Som familie havde vi fejlet."

Interviewet med Fjorback er vel også et langt reklameindlæg for mindfulness. Ingen tvivl om at det er vigtigt, at personer i kontakt med psykiatrien og i det hele taget mennesker ramt af stress-symptomer og andre med smerter i sjælen skal i "kontakt med deres følelser," som det hedder. Det skal vi vel helst alle være, så vi bevarer vores følsomhed og ikke bliver som robuste dinosaurer.
Men det er langt fra tilstrækkeligt i behandlingen af psykiske lidelser, at mennesker kommer kommer i kontakt med deres følelser. Mennesker skal fortælle om det, der er sket. Og de skal frem for alt have mulighed for at fortælle om deres respons på det, der skete, på det de gjorde. Handlingen er primær i menneskers liv, fordi en handling altid rummer noget af det, som mennesker tillægger værdi.
Mennesker skal derfor i kontakt med det, de tillægger værdi i livet, med det der betyder noget for dem. Kun på den måde får mennesker en følelse af at være noget værd. Menneskers erfaringer skal opgraderes. Man bliver først et godt og velfungerende menneske, når man har en fornemmelse af, hvad man tillægger værdi og kan handle i overensstemmelse med dette. Sammen med andre.

Mindfulness kan ikke stå alene, på samme måde som mennesker ikke kan stå alene. Mindfulness indvidualiserer behandlingen af psykiske lidelser - og så er vi tilbage ved de betingelser, som har skabt de problemer, som mennesker står med. Så er vi ved de fundamentale betingelser som vores vestlige lutheranske kultur sætter for os: You are on your own. Og ensomhed er den værst tænkelige tilstand for et menneske at være i. Det bliver man syg af.

De mennesker, der betyder noget - familie og venner, skal inddrages i behandlingen af psykiske lidelser. Og behandlingen skal består i at mennesker får lejlighed til at fortælle deres historier om det, der er sket, om de overgreb og de talrige nedgørelser, ydmygelser og undertrykkende positioner, mennesker er udsat for i vores kultur. Det er som sådan ikke samfundet, der er noget galt med. Det er de normer, der eksisterer som ubevidste strukturer i vores kultur, den er gal med, og som neoliberalismen er et fint udtryk for.

Der skal uddannelse og supervision til psykiatrien. Der skal eksperimenteres i psykiatrien således, at hver afdeling føler et kald og har en behandlingsfilosofi, de praktiserer og kæmper for.
Lige nu (og de sidste tyve år) har politikerne svigtet psykiatrien totalt. Der er åbenbart ingen stemmer i psykiatriske patienter. Danmark svigter sine psykiatriske patienter.