Om det narrative perspektiv
Begrebet og metaforen "narrativ" henviser til fortællingen som livets grundvilkår – man kan ikke undslippe fortællingen - det er fortællingerne, der organiserer erfaringerne og der-igennem skaber mening. Det betyder ikke, at mennesker kun har én fortælling. Det narrative perspektiv indebærer, at livet altid opfattes multihistorielt, og at vores fortællinger som oftest står i et rodet og kompliceret forhold til hinanden. Det narrative perspektiv indebærer, at der er meget af det, som sker i vores liv, som ikke bliver optaget og indarbejdet i en fortælling – mange af vores initiativer og handlinger forbliver ubemærkede af os selv og af andre.
At arbejde med et narrativt perspektiv implicerer, at livets vandfald af øjeblikke altid er organiseret i fortællinger. Mennesker forsøger altid at skabe mening og sammenhæng, fortællinger, som et værn mod kaos og utryghed. Denne mening organiseres i fortællinger og fortællingen organiserer meningen. Men enhver fortælling er altid en del af en bestemt kulturel fortælling og af en eller flere begivenheder. Der eksisterer ingen kulturer uden fortællinger, der organiserer det, der kan siges og ses. Enhver fortælling fortælles i en diskurs, som kan siges at være en sproglig orden, der disciplinerer de mennesker, der betjener sig af denne diskurs.
Det narrative perspektiv fokuserer på intentioner, værdier, håb og principper relateret til de problemer, mennesker oplever. Det narrative perspektiv fokuserer på den sociale og kulturelle magt, der ligger implicit i enhver diskurs og i enhver fortælling. Enhver diskurs er i imperativ, som Michel Foucault skriver. Det betyder at enhver diskurs indeholder et ”bør” eller et ”burde” og er som sådan moralsk normativ.
Enhver personlig diskurs er samtidig en social og kulturel diskurs og udtrykker kulturelle værdier og normer, som det altid er muligt at bryde med. Det er en poststrukturalistisk pointe, at moderne magt altid er baseret på frihed. Der er altid en frihed til at gøre noget andet i og med sit liv end kulturen forventer.
Styrken i det narrative perspektiv er, at narrative spørgsmål, de forskellige såkaldte ”narrative kort”, åbner muligheder for hver enkelt til at gå imod de dominerende konklusioner om sig selv og andre, så man kan komme i bedre kontakt med sine egne foretrukne værdier og føle en større grad af frihed og få øje på flere handlemuligheder.
Det narrative perspektiv indebærer ekstern bevidning som foretrukken refleksionsform. I den eksterne bevidning formulerer vidnerne ikke hypoteser om personen i centrum, men man hæfter sig som vidne ved det, som personen har sagt og udtrykt og relaterer dette til sit eget liv og sine egne personlige erfaringer, så man derigennem kan blive bragt et andet sted hen i sit liv.
DISPUK baserer således sit arbejde på både et intentionelt, individuelt perspektiv og på et relationelt, socialt, kulturelt og magt-sensitivt perspektiv.
Se også Narrativ terapi - reference til PAX-leksikon; artikel af Allan Holmgren. Klik her
