Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning & Konsultation

Narrativ gruppeterapi - 
Vanskeligheder & værdier

Egenterapi i gruppe for 10 personer
- en rejse i livet på fortællingens vinger

Næste forventet start primo 2011 i Snekkersten

I alt 8 dage (40 timer )

med Cand.psych. Anne Saxtorph & Cand.psych. Anne Romer

Egenterapigruppe ud fra et poststrukturalistisk og narrativt idégrundlag – hvor vi vil lave”en rejsefortælling” sammen. Du behøver på ingen måde at have kendskab til narrativ gruppeterapi for at deltage i gruppen.

’’Gruppen er for dig, som gerne vil gøre dig erfaringer med
terapi i en gruppe og opleve bevidningens kraft’’

For dig der har ønsker om at tale om dine personlige problemstillinger med andre i en gruppe, hvor alle har noget på hjertet. Det vil sige, her kan du fortælle om din personlige livssituation – problemer du bliver ved med at slås med, eller som du har ”fået på halsen for nyligt”, kriser, og  praksisser du er træt af. Samtidig  kan du også tale om ønsker, drømme og håb for fremtiden i relation til dig selv og dine pårørende. Fokus er også at tale om betydningsfulde relationer og dine nære kulturelle værdier. Du vil få lejlighed til at bevidne andre i gruppen og selv blive be-vidnet.

Kan for psykologer tælle som egenterapi i gruppe
i specialistgodkendelse af psykoterapi

Sted:      DISPUK, Snekkersten

Datoer:  Oplyses efteråret 2010
  
Pris:  Kr. 14.000,-  inkl. forplejning. Der betales kr. 1.000,- ved tilmelding. Pengene refunderes ikke ved evt. senere afmelding.

Tilmelding: Senest den 1. november 2010 til sekretær Joan Andersen på mail andersen@dispuk.dk (husk at oplyse navn, adresse og telefonnr.)

Holdnr.: 748-11

Hvem er vi:
Anne Saxtorph
, cand.psych. Autoriseret af Socialministeriets Psykolognævn, godkendt som specialist og supervisor i psykoterapi af Dansk psykologforening. Afventer at blive godkendt som specialist i  arbejds –og organisationspsykologi.
e-mail: saxtorph@dispuk.dk

Anne Romer, cand.psych., Autoriseret af Socialministeriets Psykolognævn, godkendt specialist i psykoterapi og arbejds og organisationspsykologi og supervision af Dansk Psykologforening.
e-mail: romer@dispuk.dk

Vi er begge efteruddannet i systemisk og narrativ terapi og supervision og har bl.a. gennemført den Internationale Narrative uddannelse i terapi hos Michael White i Australien 2005-2007. Vi har ligeledes begge to arbejdet med gruppeterapi i forskellige sammenhænge igennem en lang årrække.

Feedback fra tidligere deltagere:
Louise:
Det er helt vildt at tale i en gruppe af mennesker, som jeg kommer til at lære så godt af kende”. Her kan jeg tale og høre andre tale om mig, så jeg får mine egne ord tilbage på en ny måde, som jeg er glad for og de er en overraskende stærk oplevelse”. Bevidning er en stor oplevelse for mig, fordi vi alle har ting, som vi genkender fra hinanden”

Vibeke: ”Det som har betydet mest for mig var synenergieffekten, som efterhånden opstod i gruppen. Efterhånden som vi deltagere kom til at kende hinanden bedre, opstod der en fællesskabsfølelse og en opbakningsfølelse, som for mig havde en stor betydning både personligt og fagligt”.

 

Kontakt

Snekkersten Stationsvej 13,
3070 Snekkersten, tlf.: +45 49 22 51 61

Kongsvang Allé 43, Bygning 17,
8000 Århus C, tlf.: +45 86 14 95 88