DISPUK's historie
DISPUK - Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning & Konsultation.
DISPUK blev etableret 1. januar 1990 af Allan Holmgren. Inden da havde Allan Holmgren været forstander for den psykiatriske behandlingsinstitution ”Snekkersten kollektivet”, som han grundlagde i 1982. Sammen med tre medarbejdere fra Snekkersten Kollektivet (Vibe Strøier, Maria Truelsen & Nils Jappe) etablerede han den første længerevarende efteruddannelse i systemisk familieterapi i Danmark i sommeren 1988, i samarbejde med Kensington Consultation Centre, London, og Centro Milanese di Terapia della Famiglia, Milano.
Det teoretiske grundlag var dengang Gregory Batesons biologiske og systemteoretiske kommunikationsteori, der fremhævede at alt i verden kan forstås ud fra et kommunikationsperspektiv. Bateson var en pionér i 30’erne, 40’erne og 50’erne. Han understregede som en af de første i nyere tid betydningen af alt se alt i sammenhænge og relationer, i kontekster.
DISPUK blev i slutningen af 80’erne og i starten af 90’erne også inspireret af den chilenske biolog og filosof Humberto Maturana, som Bateson udpegede som sin efterfølger inden han døde i 1980. Maturana fremhæver biologiske systemers selv-skabende og selvrefererende karakter gennem sit begreb autopoiese (en metafor som den tyske sociolog Niklas Luhmann og flere med ham har anvendt på sociale fænomener). Igennem begreberne selvreference og autopoiese understreges også Batesons pointe, at kontrol og forandring af andre er umulig. Man kan kun forandre sig selv – ethvert system kan kun forandres inde fra, var parolen.
Siden 1993 var det særligt socialkonstruktionismen, der var inspirationskilde for DISPUKs arbejde. DISPUK introducerede socialkonstruktionismen i Danmark i en række seminarer med socialpsykologen professor Kenneth Gergen, USA, der har formuleret og navngivet det socialkonstruktionistiske perspektiv, og med kommunikationsteoretikeren professor Barnett Pearce, der har formuleret kommunikationsteorien: Coordinated Management of Meaning – koordineret mestring af mening. Begge har udgivet bøger, der er udkommet på dansk på Psykologisk Forlag.
DISPUK har siden år 2000 været mere og mere inspireret af narrativ praksis og af post-strukturalistiske ideer, først og fremmest gennem den nu afdøde australske terapeut Michael Whites enestående og banebrydende terapeutiske arbejde. De narrative ideer tager som udgangspunkt, at mening og forståelse altid er organiseret i en eller anden form for fortælling. Lige gyldigt hvad, så fortæller vi nogen om det, eller vi fortæller os selv om det. Mening kan kun eksistere i fortællingens form. Man kan have tynde konklusioner om sit liv (”jeg dur ikke til noget, det bliver aldrig bedre; jeg er angst, deprimeret”), og opgaven med en narrativ terapeutisk tilgang bliver da at gøre de foretrukne historier tykkere (”der er faktisk noget jeg kan, det vil sige at jeg faktisk dur til noget.”).
De poststrukturalistiske ideer fokuserer lige som den sociale konstruktionisme på sprogets og diskursernes menings- og identitets-skabende magt: Identitet og subjektivitet er ikke noget, som blot konstrueres, det er ikke blot virtuelt; identitet og subjektivitet er realiteter, der produceres gennem disciplinerende diskursive og handlingsmæssige praksisser – ikke som en fast størrelse, men som noget, der er i bevægelse eller som kan bevæges. Identitet skabes gennem vores relationer til andre og gennem vores relationer til os selv gen-nem måder kulturen eller vi selv foreskriver vi skal agere på. Identitet forstås som baseret på en ”association of life”, på en livsklub, og som sådan som noget der kan bevæges gen-nem f.eks. narrative samtaler. Den diskursive, moderne disciplinerende magt forstås hverken som negativ eller positiv – men som produktiv. Sproget og kommunikation er derfor aldrig neutral, men magtudøvende. Det særlige ved magten, skriver Foucault, er, at den er baseret på frihed. Hvor der er magt, er der derfor, ifølge Foucault, altid frihed.
Den franske filosof Gilles Deleuze foreslår, at man erstatter kommunikationsbegrebet med ekspressionsbegrebet. Dette friske, overrumplende og radikale forslag overvejer vi konsekvenserne af i DISPUK uden at have fundet frem til et endeligt svar.
DISPUK har gennem årene introduceret og samarbejdet med en række markante interna-tionale og førende personligheder: Luigi Boscolo ,Gianfranco Cecchin , Karl Tomm, Laura Fruggeri, Eia Asen, Elsa Jones, Phil Kearney, Suresh Srivastva, Sheila McNamee, Frank Barrett, Ken Gergen, Mary Gergen, Humberto Maturana, Mony Elkaïm, Arlene Katz, Ver-non Cronen, John Shotter, Peter Lang, Martin Little, Elspeth McAdams, Barnett Pearce, Kimberly Pearce, Russell Meares, John Winslade, Michael White, Maggie Carey.
DISPUK samarbejder aktuelt med en række forskere på Institut for Ledelse, Politik & Filosofi, CBS (Handelshøjskolen i København): professorerne Ole Fogh Kirkeby, Sverre Raffnsøe & Niels Åkerstrøm Andersen.
DISPUK er hele tiden i teoretisk og praktisk bevægelse og er for tiden stadig inspireret af Barnett Pearce’s teori om og model for koordineret mestring af mening, af den amerikanske psykolog Jerome Bruners arbejder om fortællinger, af den franske idéhistoriker Michel Foucault poststrukturalistiske arbejder, af den franske filosof Gilles Deleuzes arbejder om vitalitet, bliven-til, mangfoldighed, begreber og begivenheder, af de danske forskere Niels Åkerstrøm Andersen’s, Sverre Raffnsøe’s og Ole Fogh Kirkeby’s arbejder.
Foucault skriver programmatisk: "Der eksisterer kun gensidige relationer og de bestandige kløfter mellem intentioner i relation til hinanden." Dette udgangspunkt indebærer, at al mening, alle konflikter og alle følelser er relationelt, socialt og kulturelt produceret igennem kulturelle diskursers intentionelle sammenstød.
Det poststrukturalistiske perspektiv interesserer sig særligt for "moderne magt" og for de eksklusionsprocesser, depressioner og den stress og angst og andre lidelser, som diskurser medfører i praksis i dagens samfund. Inklusion, respekt og bevidning bliver derfor en vigtig social praksis som modmagt mod det postmoderne livs betingelser og marginaliserings- og individualiseringstendenser.
DISPUK har som sådan intet færdigt koncept, der trækkes ned over hovedet på ”kunden”. DISPUK tilslutter sig ikke færdige koncepter som f.eks. Appreciative Inquiry eller Værdibaseret ledelse. DISPUK ser tværtimod sådanne koncepter som moderne undertrykkende magt-udøvelse i praksis. Et koncept, en fremgangsmåde og en indfaldsvinkel må altid være unik. Den må udvikle sig sammen med opgaven og deltagerne i opgaven. DISPUK tager udgangspunkt i de problemer, mennesker oplever i deres hverdag, og i de formuleringer mennesker har om deres problemer, fordi der altid gemmer sig ikke udlevede intentioner og muligheder i ethvert problem.
Som Jerome Bruner skriver: "Stor fortælling handler om problemer og er ikke en undervisning i problemløsning."
