Narrativ lederuddannelse: Personlig ledelse, coaching og organisatorisk kompleksitet. Først menneske da leder. HOLDET ER STARTET MEN DET ER MULIGT AT SPRINGE PÅ 2. MØDEGANG

Start den 29. maj 2017, Snekkersten

Kursusnr.: 500-17

2-årig praksisrettet efteruddannelse for ledere: Lær de effektive narrative metoder. I alt 28 dages undervisning og 20 dage i studiegrupper

En lederuddannelse skal tage udgangspunkt i de konkrete problemer deltagerne sidder med. Den skal levere metoder, der kan skabe bevægelse i forhold til disse problemer og levere relevante begreber, der kan skabe forståelse for de konkrete problemer i en større kulturel sammenhæng. 

DISPUK's to-årige efteruddannelse i Narrativ Ledelse er for ledere med personaleansvar på alle niveauer i offentlig og privat virksomhed samt for personer, der overvejer at blive leder.

Lær de effektive narrative metoder:

  • Bevidning
  • Eksternalisering
  • Genskabelse af identitet og
  • Opbygning af begrebsdannelse
  • Bliv en bedre lytter
  • Lær hvordan man går fra problemer til værdier
  • lær at skabe processer, der styrker sammenholdet og fællesskabet
  • lær at bevæge både personer og organisationen

Indhold:

  • Praktiske kommunikationsøvelser, hvorigennem man lærer at mestre de narrative metoder
  • Opgaver til hver gang, der består i at interviewe personer på sin arbejdsplads eller at skrive breve til personer på sin arbejdsplads på baggrund af den læste litteratur
  • Læsning af teori om de narrative metoder, ledelsesfilosofi, kulturpsykologi og øvrige relevante tekster – både sekundær og primær litteratur
  • Supervision til deltagerne i forhold til de aktuelle problemstillinger de sidder med

Formålet med efteruddannelsen er, at give deltagerne et forbedret kendskab til:

  • Sig selv som menneske,
  • Stærke såvel som sårbare sider,
  • Egen arbejdssituation,
  • Egen organisatorisk kompleksitet og
  • De magtspil, man er en del af og som har reelle effekter på ens velbefindende
  • Narrative metoder, der gør hverdagens relationer og begivenheder enklere at begå sig i, så man ikke bliver så påvirket, stresset og ensom
  • Narrative og poststrukturalistiske begreber og teorier

Bøger der skal anskaffes til uddannelsens første år:

  • Allan Holmgren & Anette Holmgren (red.) (2015):Narrativ supervision og vejledning. DISPUKs Forlag.
  • Dag Heede: (2004)Det tomme menneske. Museum Tusculanums Forlag
  • Jerome Bruner (2004):At fortælle historier. Alinea
  • Michael White (2007):Kort over narrative landskaber.Hans Reitzels Forlag
  • Nils Christie (2012): Små ord om store spørgsmål. Forlaget Mindspace
  • Ole Fogh Kirkeby (2004):Det nye lederskab.Børsen

På DISPUK’s 2-årige efteruddannelse i Narrativ Ledelse lærer man at forholde sig konstruktivt til problemer, samtaler, relationer og den organisatoriske kompleksitet, man er en del af – både til sin chef og til sine medarbejdere. Man bliver som deltager mere bevidst om og kommer tættere på, hvad der er vigtigt i forhold til opgaverne og funktionen som leder. Man kommer tættere på sine værdier. Man bliver bedre til stå fast og man bliver klogere på sig selv som menneske. Først menneske, da leder – er denne uddannelses mantra. 

Mere om uddannelsen

For at kunne lede andre, må man kunne lede sig selv. Med et forbedret overblik gennem begreber, teori og metoder, der er umiddelbart anvendelige i praksis, bliver man som leder bedre til at:

  • Samtale
  • Lytte
  • Indgå i ofte komplicerede relationer
  • Træffe nøgterne beslutninger

Enhver beslutning gør ondt. Derfor skal man som leder kunne klare at stå for skud, når man har truffet en ubehagelig beslutning. Det hjælper denne efteruddannelse til. Når man har truffet en beslutning, har man mistet taleretten. Så er det de andre, der kan brokke og beklage sig. Det kan ikke være anderledes.

Uddannelsen tager udgangspunkt i deltagernes praksis og konkrete problemstillinger, opgaver, værdier og udfordringer. Den foregår på et teoretisk niveau svarende til en masteruddannelse. Teorien relateres gennem eksempler til praksis. Lederuddannelsen er emotionelt stimulerende - man får ganske enkelt mere glæde, energi og lyst til både at lede og til at leve ved at deltage på dette uddannelsesforløb. 

Efteruddannelsen styrker dine bånd og relationer til alle i organisationen gennem unikke narrative metoder. Man kan kun lede mennesker, man er forbundet med. Først da kan man lede – at lede vil nemlig sig at lede efter det, man endnu ikke har fundet Ellers var der ingen grund til at lede.


Magt

I narrativ ledelse opfattes magt som et produktivt fænomen. Magten er hverken negativ eller positiv – den er produktiv. Der er magt i alle relationer. Den viser sig gennem det sprog, der anvendes og gennem de normer, der ligger i sproget.

Efteruddannelsen er især optaget af moderne magt: Det er de normer, der styrer menneskers liv bag om deres ryg. 

Meningsfulde fortællinger

Det er ikke tilstrækkeligt at skabe retning og mål, hvis der ikke er meningsfulde fortællinger relateret til arbejdet. En organisation uden fortællinger om fortiden er uden identitet. Fremtiden styrkes gemmer meningsfulde fortællinger om fortiden. Det styrker nutiden. Efteruddannelsen i Narrativ Ledelse giver dig unikke og effektive metoder til at styrke sammenholdet og fællesskabet på arbejdspladsen. Man bliver ganske enkelt et bedre menneske af at gå på denne efteruddannelse. Man kommer til at føle mere glæde og vitalitet. 

DISPUK's lederuddannelse er etableret i 1991 og ledes af direktør i DISPUK, adjungeret professor og ekstern lektor ved CBS, mag.art. i psykologi, autoriseret psykolog Allan Holmgren. Han har skrevet talrige kapitler og artikler om ledelse, coaching, organisatorisk kompleksitet, narrativ psykologi, terapi og supervision. Han er specialist og supervisor i psykoterapi og i arbejds- og organisationspsykologi. 

Praktiske oplysninger:

  • 15 undervisningsdage pr. år fordelt på to tre dages og fire to dages moduler samt én dag, hvor deltagerne overværer de andet års studerendes afsluttende præsentation: 120 lektioner pr. år.
  • 10 enkeltdage pr. år i mindre studiegrupper (uden underviser): 80 lektioner pr. år. På disse dage drøftes den læste teori; der arbejdes med samtaleøvelser, med konsultationer i forhold til deltagernes praksis og med mindre opgaver på pågældende arbejdsplads. Grupperne mødes to gange mellem hver undervisningsgang - som regel på skift på hinandens arbejdspladser.
  • Til hver undervisningsgang læses 100 til 200 siders til tider vanskeligt tilgængelig litteratur på dansk. Læsning og litteraturforberedelse kræver ca. 3-4 timer om ugen, svarende til ca. 16-20 timer om måneden – eller en uge hver anden måned. 
  • Der udarbejdes flere skriftlige arbejder (breve og essays) på en til to sider, hvor den læste tekst sættes i relation til deltagerens egen praksis. Der skal cirka bruges 3 timer til hver undervisningsgang på disse breve og essays.
  • Der skal ind i mellem udføres mindre interviewøvelser og opgaver på deltagernes arbejdsplads som lektier til næste gang.
  • Som noget nyt på denne efteruddannelse skal man besøge en medkursists på dennes arbejdsplads 1 eller 2 dage og stille en række spørgsmål, som man er nysgerrig efter at undersøge nærmere, relateret til ens eget arbejde. Der er tale om narrativ forskning. Man skal skrive en ”bevidningsrapport” til den arbejdsplads, man besøger i forhold til, hvad man bliver inspireret af ved besøget. 
  • På den sidste undervisningsgang (på 2. året) vil der være afsluttende præsentationer, hvor den enkelte kursist får lejlighed til at fortælle om noget af det, man har gjort i sit arbejde med inspiration fra undervisningen på lederuddannelsesforløbet. Ligesom håndværkeren, der præsenterer sit svendestykke, vil deltagerne have mulighed for at fortælle/fremlægge en del af deres ledelsespraksis og kan på den måde binde en sløjfe på de to års læring, bevægelse og erfaringer og reflektere over disse.
  • Efter afslutningen af de to års undervisning kan deltagerne indstille sig til en mere formel afsluttende præsentation, der enten foregår i en traditionel form med et skriftligt arbejde på ca. 20 sider og en mundtlig forelæsning – eller med synopsisformen med en mundtlig refleksion over to mindre skriftlige oplæg. Yderligere information omkring denne afsluttende ceremoni gives efter uddannelsesstart

Form:

Hver undervisningsgang vil indeholde:

  • Oplæg fra underviserne
  • Litteraturbearbejdning bl.a. gennem arbejde med centrale citater fra litteraturen.
  • Øvelser og træningsopgaver i forhold til det aktuelle tema
  • Coaching og konsultationer: Kursisterne vil i løbet af uddannelsen få talrige coachingkonsultationer til problemstillinger, man aktuelt sidder med.
  • Relatering af uddannelsesforløbet til deltagernes aktuelle ledelsesopgaver.
  • Gennemgang af de breve deltagerne skriver til medarbejdere, chefer, venner og familie i løbet af forløbet.
  • Drøftelser af personligt relaterede professionelle problemstillinger, hvor egne problemer, egen person, sårbarhed, livstemaer, ”blå mærker”, ”allergier” og irritationer kan drøftes
  • Der vil være mulighed for at kolleger, chefer og/eller medarbejdere kan deltage i coachingkonsultationer på holdet. 

Uddannelsen tager teoretisk udgangspunkt i:

  • Teori om fortællinger og myter som identitetsskabende kraft.
  • Narrativ forståelsesform og praksis relateret til den amerikanske psykolog Jerome Bruners bøger om fortællinger, problemer, mening og handling.
  • Post-strukturalisme og diskurs-teori, som den er formuleret af bl.a. de franske filosoffer Michel Foucault og Gilles Deleuze.
  • Den australske terapeut Michael Whites praktiske anvisninger på den narrative psykologis og den poststrukturalistiske filosofis anvendelse i praksis.
  • Ideer om begrebsudvikling og kreativitet relateret til den russiske psykolog Vygotsky, samt
  • Radikal fænomenologi som den er formuleret af den danske ledelses- og organisationsfilosof professor Ole Fogh Kirkeby, CBS.
  • Allan Holmgrens artikler og kapitler om narrativ ledelse og coaching. 

Om det særlige ved det narrative perspektiv:

Mennesker betragtes i den narrative tilgang som livskraftige individer fyldt med et intenst indre liv og med intentioner om at leve livet. Det er denne livskraft, der skal styrkes.

Selve dette at leve livet intenst kan betragtes som en modstandshandling. Det erintentionerneforbundet med enhver handling, der er vigtige at undersøge. Det narrative perspektiv styrker både den enkelte persons og gruppens handlekraft.

Det specielle ved det narrative perspektiv i ledelse er, at problemer mister deres potentielt lammende og ødelæggende kraft på personer, relationer, grupper og organisationer ved at blive navngivet, eksternaliseret og få deres historie og effekter kortlagt.

Det narrative perspektiv interesserer sig ikke for indre tilstande, men for intentionelle tilstande., for værdier.

Lederen skal medvirke til, at der bliver fortalt historier om de problemer, enhver organisation jævnligt bliver ramt af – det hører til en del af livet, at der jævnligt opstår alvorlige problemer. De skal fortælles, så deres effekter kan undersøges, så man kan navigere i forhold til dem. Kompleksiteten skal ganske enkelt frem.

Det skaber mere enkelhed, når man overblik man får over kompleksiteten. Det kan give anledning til flere og mere nuancerede fortællinger og perspektiver, der kan skabe nye veje, flere muligheder, flere eksperimenter og en stærk organisatorisk identitet. Det er nødvendigt, at lederen får en bedre fornemmelse af sig selv, så han/hun kan klare sådanne organisatoriske odysséer.

Det narrative perspektiv fokuserer på det enkelte konkrete menneske, på den aktuelle diskurs og på den moderne magt, der ikke har noget centrum, men ses i de normer, der er alle steder; det narrative perspektiv fokuserer på intentioner, relationer og på bekræftelse - ikke på anerkendelse.

Det narrative perspektiv interesserer sig ikke for problemers årsager, men for deres effekter, for en evaluering af disse effekter samt for begrundelsen af disse evalueringer.

Når mennesker får adgang til begrundelserne for deres evalueringer og for deres handlinger - det der nu engang er vigtigt for dem - kommer de ganske enkelt til at stå stærkere med mere mental ballast. Mennesker handler ud fra grunde – ikke ud fra årsager, som Bruner skriver.

Det narrative perspektiv interesserer sig hverken for dialog, diskussion eller refleksion; diskussion er aldrig frugtbar; det er en avanceret form for magtspil og konkurrence. Når diskussion ikke dur, er det fordi vi blindt taler fra hver vores sted. "Refleksion er genbrug," som filosoffen Gilles Deleuze så markant udtrykker sig. Genbrug af de begreber, vi i forvejen kender. Der er mere brug for kreation end refleksion. 

Bevidning:

Det narrative perspektiv er primært interesseret i bevidning frem for refleksion. Bevidning er en overordentlig kraftfuld metode at give respons på. Man forholder sig til andres fortællinger med sin resonans, det vil sige med den genklang andres fortællinger giver i ens eget liv. Man giver ikke gode råd til andre. Man beskæftiger sig ikke med hypoteser som i det reflekterende team.

Bevidning er det stærkest virkende ledelsesredskab til konsolidering og bevægelse af grupper og organisationer. 

Kun gennem autentiske fortællinger og en autentisk bevidnende respons skabes der stærk integritet – og identitet. 

Den teoretiske baggrund for uddannelsesforløbet

En af grundantagelserne i den narrative indfaldsvinkel er, at der altid kan fortælles flere historier end de dominerende problemmættede historier.

Den levende og vitale organisation skaber plads til mange forskellige fortællinger om ups and downsi organisationen. Den narrativt funderede leder er ikke bange for kritik, men hilser den velkommen som udtryk for noget vigtigt, der endnu ikke er blevet fortalt.

De intentioner, håb og værdier, der er forbundet med enhver handling, er vigtige at fremhæve og at etablere historier om, så man kommer væk fra at pådutte hinanden negative og destruktive motiver og identitetskonklusioner.

Enhver dominerende (negativ) historie har magt og vil skubbe andre historier i skyggen. For tiden er der dominerende historier i vores kultur om effektivitet og kvantitative målinger. De skygger for fortællinger om menneskelighed og kvalitet i udførelsen af arbejdsopgaverne.

De historier, vi fortæller, er først og fremmest historier, der opstår i kulturen. Det kulturelle aspekt er derfor centralt i denne efteruddannelse, således at problemer ikke individualiseres men forstås som del af en større kulturel fortælling.

Det er en grundantagelse i dette forløb, at ”der kun eksisterer gensidige relationer og de bestandige kløfter mellem intentioner i relation til hinanden,” som formuleret af den franske idéhistoriker Michel Foucault.

Der vil altid være forskelle og potentielle konflikter mellem mennesker, som det er lederens opgave at bygge bro over, så de forskellige instrumenter kan spille sammen og udtrykke skøn musik. Det kan kun ske, hvis man lytter til hinanden. Og hvis man kommer ud af kampen – og ind i fællesskabet.

Den australske psykoterapeut Michael White har været afgørende inspiration i forhold til at inddrage den narrative metafor i arbejdet med komplicerede problemstillinger. Han har udviklet idéerne om dobbelt lytning, eksternalisering, bevidning og en række samtalekort, der er kernen i narrativ praksis.

Den danske filosof professor i ledelsesfilosofi Ole Fogh Kirkeby, CBS, har bl.a. introduceret det centrale begreb translokutionaritet. Dette begreb, der kan være svært at udtale, afslører, atmening skabes gennem den handling at taleeller skrive.

Derfor skal en leder kunne lytte for selv at blive klogere, så andre får lyst til at tale og at fortælle - og derigennem skabe mening. Man kan kun bevæge sig, hvis noget giver mening. Man skaber forandringer hos andre, når de får mulighed for selv at fortælle og at blive bevidnet. Dette er hemmeligheden i narrativt organisationsarbejde.

Den moderne og postmoderne filosofi og sprogteori har gjort en del ud af at påpege, at alt, hvad vi foretager os, foregår i sproget. Den østrigsk-engelske sprogfilosof Ludwig Wittgenstein var en af de første til at påpege, at vi lever i sprog-spil.

Sproget er ikke noget udvendigt for os, det er ikke “en ting” eller en teknik, vi bruger - sproget er os. Vi er i sproget, det er ikke sproget, der er i os. Vi er ikke så frie og selvstændige, som vi tror. Det er mere sproget og normerne, der styrer os end omvendt. Bevidstheden er ikke en selvstændig størrelse, men effekt at det liv, man lever.

Den leder, der kan begå sig fleksibelt i spro­get, har derfor fordele i en verden, der hele tiden ændres. Sproget er ikke et billede af virkeligheden og repræsenterer ikke virkeligheden. Tværtimod: Virkeligheden og identitet skabes gennem den måde, der tales på, og af det, der tales om og fokuseres på. Vores sprog er ikke et spejl af virkeligheden – vores sprog skaber virkeligheden. Spejlet er en forkert metafor. Sproget spejler ikke verden. Sproget spiller verden gennem sprogets sprogspil.

Lederen skal først og fremmest stå fast som et fyrtårn funderet i sine egne værdier og erfaringer og vedkende sig sin etiske forpligtelse til at drage omsorg for helheden.

Den narrative tilgang har fokus på samtaler om de problemer, mennesker oplever. Det er gennem fortællinger om menneskers problemer, problemernes historie og deres reelle effekter, at man finder frem til, hvad der er vigtigt og af værdi i menneskers liv.

Den amerikanske psykologisgrand old man,Jerome Bruner, skriver, at stor fortælling handler om at finde problemer og er ikke en undervisning i problemløsning. Det er problemerne og relationen til problemer og bøvl, som man klarer på livets odyssé, der styrker én som leder. Det er erfaringerne, der giver ballast i livets båd, så den ikke vælter så let i livets storme.

Problemer kan opleves som indre fænomener, men problemer skabes altid ud fra det levede liv og skal derfor eksternaliseres, gøres ydre. Man kan som regel aldrig finde problemers årsager, man kan undersøge deres historie og deres effekter og derigennem forholde sig til dem.

På den måde bliver problemer kongevejen til at finde frem til, hvad den enkelte person synes, der er vigtigt i (arbejds-) livet. Det er ikke personen, der er problemet, det er problemet der er problemet – som slagordet lyder i narrativ praksis.

Lidt om forskellen på efteruddannelsen i Narrativ Ledelse og systemiske, social konstruktionistiske, anerkendende og løsningsorienterede efteruddannelser:

Denne efteruddannelse fokuserer på fortællinger, mennesker, intentioner, værdier, principper, diskurser, normer, moderne magt og muligheder. Systemteorien – hvad enten den er baseret på Batesons og Milanoskolens systemiske indfaldsvinkel eller på Luhmanns systemteori – og den sociale konstruktionisme har hverken begreber om magt, subjektivitet, selvet, intentionalitet, værdier eller diskurser.

System-metaforen og den sociale konstruktionismes relations-metafor er forældede og slidte metaforer – omend de på et tidspunkt har været hjælpsomme. 

Det enkelte menneskes egen oplevelse og rige indre liv forsvinder i systemer, relations-, anerkendelses og løsningsfloskler. Og i spørgsmålstyper. Stor fortælling handler om problemer – og er ikke belærende og bedrevidende.

Denne efteruddannelse understreger, at man må have begreber, der opfanger menneskers egne oplevelser, og som de umiddelbart kan genkende sig selv i. Derfor det det vigtigt, hvilke begreber man lærer på sin efteruddannelse. Man kan ikke sætte ordet ”narrativ” sammen med andre tilgange uden at begå vold på begge. Det ville være et udtryk for intellektuel dumhed. De begreber, man lærer, skal have et kritisk potentiale, så der kan skabes bevægelse fra det, man allerede kender til det, der er muligt at komme til at kende.

Bøger til 1. år af uddannelsen: 

  • Allan Holmgren & Anette Holmgren (red.) (2015):Narrativ supervision og vejledning. DISPUKs Forlag
  • Jerome Bruner (2004): At fortælle historier. Alinea
  • Michael White (2007): Kort over narrative landskaber.Hans Reitzels Forlag
  • Nils Christie (2012): Små ord om store spørgsmål. Forlaget Mindspace
  • Ole Fogh Kirkeby (2004): Det nye lederskab.Børsen
  • Svend Brinkmann (2014): Stå fast - et opgør med tidens udviklingstvang. Gyldendal. 

Bøgerne kan købes her

Underviser(e): Eva Kragh og Martin Nevers. Herudover underviser Allan Holmgren 2 dage
Datoer: Datoer 2017 (14 dg): Den 15. - 17/3 (3 dg), 29.-30/5, 10.-11/8 (Allan Holmgren), 11.-12/9, 12.13/10 og 13.15/11 (3dg)- 2017.

Studiegrupper 2017 (10 dage): Den 10/4, 15/5, 1/6, 21/6, 14/8, 4/9, 18/9, 9/10, 23/10 og 10/11-2017.

Datoer for 2018 oplyses sommeren 2017.
Sted: DISPUK 2, Strandvejen 202a+b, 3070 Snekkersten
Deltagerantal: Min. 10 - maks. 28 deltagere
Pris: kr. 56.875 inkl. moms pr. år. - 20% rabat til ikke-momsregistrerede privatbetalere (kr. 45.500,- pr. år) Medbring en kollega til halv pris (gælder for begge år)
Tilmeldingsfrist: Den 1. februar 2017
Kursusnr.: 500-17
For nærmere
information:
Kontakt kursussekretær Joan Andersen på mail andersen@dispuk.dk eller telefon 4922 5161 (dagligt kl. 10-13)

Underviser(e):

Eva Kragh
Eva Kragh
Martin Nevers
Martin Nevers
Allan Holmgren
Allan Holmgren
Læs mere

Narrativ lederuddannelse: Personlig ledelse, coaching og organisatorisk kompleksitet. Først menneske da leder. HOLDET ER STARTET MEN DET ER MULIGT AT SPRINGE PÅ 2. MØDEGANG

Underviser(e):
Eva Kragh og Martin Nevers. Herudover underviser Allan Holmgren 2 dage
Datoer:
Datoer 2017 (14 dg): Den 15. - 17/3 (3 dg), 29.-30/5, 10.-11/8 (Allan Holmgren), 11.-12/9, 12.13/10 og 13.15/11 (3dg)- 2017.

Studiegrupper 2017 (10 dage): Den 10/4, 15/5, 1/6, 21/6, 14/8, 4/9, 18/9, 9/10, 23/10 og 10/11-2017.

Datoer for 2018 oplyses sommeren 2017.
Sted:
Snekkersten
Deltagerantal.:
Min. 10 - maks. 28 deltagere
Pris.:
56.875 inkl. moms pr. år. - 20% rabat til ikke-momsregistrerede privatbetalere (kr. 45.500,- pr. år) Medbring en kollega til halv pris (gælder for begge år)
Tilmeldingsfrist:
1. februar 2017
Kursusnr.:
500-17
For nærmere information:
Kontakt kursussekretær Joan Andersen på mail andersen@dispuk.dk eller telefon 4922 5161 (dagligt kl. 10-13)

For nærmere information:

JOAN BRUUN ANDERSEN

Kursussekretær

andersen@dispuk.dk

4922 5161 (dagligt kl. 10-13)

Skriv til Joan, hvis du er i tvivl:

Sted:

DISPUK 2
Strandvejen 202 A + B
3070 Snekkersten
Telefon: 4922 5161
Telefax: 4926 6156
E-mail: dispuk@dispuk.dk